Vejle og FC Midtjylland delte med 1-1 søndag point i en underholdende fodboldkamp. De to hold dominerede hver deres halvleg, og på denne baggrund var resultatet rimeligt nok. Pausestillingen 1-1 kunne gæsterne dog være mindst tilfreds med, eftersom ulvene havde været banens bedste hold på dette tidspunkt. Omvendt havde Vejle i kampens sidste kvarter masser af chancer til at sikre sig alle tre point. Først og fremmest på et straffespark, som Alex Nørlund smækkede på overliggeren. FC Midtjylland kom foran allerede i kampens ottende minut på mål af Mogens Laursen. Angrebskollega Morten Skoubo gik til baglinien og løftede bolden ind til Mogens Laursen, der headede bolden i mål. Med godt fem minutter tilbage af første halvleg fik Vejle overraskende bonus. FC Midtjyllands Keeperen rev efter dommer Knud Stadgaards skøn Vejles Mads Beierholm omkuld. Der var delte meninger på Vejle Stadion, om straffesparket var for billigt. Men dømt blev det, og Peter Skov-Jensen var endda ved at gøre skaden god igen, da han fik hånden på Alex Nørlunds spark. Men bolden gik via stolpen ind. 1-1. Skuffede midtjyder Skuffelsen var klart størst i omklædningsrummet hos FC Midtjylland. »Vi skal have alle tre point i dag. Vi har så mange chancer, at vi skal være foran med med både 3 og 4-0. I stedet for lukker vi dem ind med et tyndt straffespark«, sagde FC Midtjyllands anfører Martin Nielsen. Også træner Ove Pedersen var en særdeles skuffet mand. »Vi sætter to point til i dag. Vi skal lukke kampen inden for den første halve time«, sagde en hovedrystende Ove Pedersen. Vejles træner Keld Bordinggaard var ikke uforstående over uldjydernes skuffelse. »Jeg kan da sagtens finde argumenter for, at de skal vinde kampen. Men jeg synes, vi kommer godt ind i kampen i anden halvleg. Og så er vi tæt på til sidst blandt andet med et brændt straffespark«, sagde Keld Bordinggaard. Kampens store synder, Vejles Alex Nørlund, var klar over, at han kunne have sikret sit hold alle tre point. Først og fremmest ved straffesparket knapt et kvarter før tid. »Jeg smider to point væk. Så jeg er temmelig træt af det hele lige nu. Jeg har også sagt undskyld til holdkammeraterne. Det var især bittert at se, bolden flyve op på overliggeren, når målmanden lå i den forkerte side,« sagde Alex Nørlund.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce