Brøndby-træner Åge Hareide er ikke i tvivl. Superligaens absolutte tophold skal have tre point med hjem fra det beskedne Centralni Stadion i Sloveniens hovedstad, Ljubljana, hvor de danske vicemestre torsdag møder Olimpija Ljubljana i den udsatte første runde-kamp i UEFA Cuppen. Selv om den norske træner kun har set den slovenske modstander i aktion en enkelt gang, er han ikke imponeret over holdet, der i sidste sæson blev nummer to i den slovenske liga. »Vi skal kunne vinde den kamp. Ljubljana er et typisk østeuropæisk hold, der spiller meget forsigtigt. De er teknisk gode og pasningssikre, men det bliver ikke til mange angreb, og de spiller højst sandsynligt kun med en helt fremme. Sådan forventer jeg også, at de vil spille mod os, og vores chance er derfor at score et eller flere udebanemål, så vi har et godt udgangspunkt før returkampen. Og det regner jeg da også med, at vi kan. Men skulle det alligevel kun blive til uafgjort, tager vi dem på hjemmebane. Vi skal under alle omstændigheder videre«, siger Åge Hareide. Og den norske træner har noget at have selvtilliden i. Efter otte kampe ligger Brøndby suverænt nummer et i Superligaen med 21 point efter 7 sejre og kun et enkelt nederlag til Lyngby på kontoen. I søndags blev det på hjemmebane til en overbevisende 2-0-sejr over ærkerivalerne fra FC København, og Åge Hareide ser da heller ingen grund til at ændre den trup, der i øjeblikket rider på en blå-gul succesbølge anført af spillere som Peter Madsen, Krister Nordin, Ruben Bagger og Mads Jørgensen. »Vores styrke er, at alle spillere spiller på et højt niveau. Oveni kommer, at spillerne tror på hinanden og er trygge ved, hvad holdkammeraterne gør. De gode resultater har haft en selvforstærkende effekt, og de positive tanker giver mere energi og selvtillid. Det mærker jeg ved træningen, hvor alle er blevet mere stabile og har stor lyst til at arbejde«, siger Brøndby-træneren. Selvtillid Sejren over FC København gav naturligt nok selvtilliden et spark opad, og ifølge Åge Hareide gælder det nu om at fastholde det positive mønster, der indtil videre har fået hans kritikere til at glemme alt om trænerskift. »Det var godt for spillerne, at vi vandt over FC København, og derfor jeg er faktisk godt tilfreds med, at kampen blev udsat. Sejren må dog ikke blive en sovepude, men det, tror jeg heller ikke, sker. Spillerne har været gode til at holde koncentrationen, selv om det har kørt godt. Vi skal kunne bevare fokus fra kamp til kamp ligesom for eksempel Bayern München kan, og det har vi gjort indtil nu«, siger Åge Hareide, der blandt andet sætter sin lid til, at Ruben Bagger kan fortsætte sin scoringsstime, der foreløbig har resulteret i seks mål i Superligaen. Selv om den 29-årige angriber er optimist forud for kampen mod Olimpija Ljubljana, frygter han, at holdet, der sidst blev slovensk mester i 1995, vil pakke sig på egen banehalvdel. »Jeg kender ikke noget til dem, men de skulle spille meget destruktivt. Vi kan risikere, at de står ni-ti mand bag bolden, og så bliver det svært at spille sig igennem. Derfor skal vi håbe på et hurtigt mål, så vi presser dem fremad på banen. Andet er der vel ikke at gøre«, konstaterer Ruben Bagger, der sammen med Peter Madsen skal forsøge at lirke slovenernes kompakte forsvar op.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager