På trods af den seneste uges heftige kritik fastholder landstræner Morten Olsen, at dopingkontrollen med landsholdet burde være bedre timet. Den 30. august blev otte landsholdsspillere testet ved et uanmeldt besøg i træningslejren i Vedbæk forud for VM-kvalifikationskampen mod Nordirland. Morten Olsens irritation over tidspunktet skabte en sand mediestorm. »Jeg har ikke fortrudt, hvad jeg har sagt. Jeg mener stadig, at timingen var forkert. Og selv om jeg synes, at det er fint med en debat, er det her ved at nå hysteriske højder. Det er ikke et spørgsmål om, at jeg vil forhindre kontrol. Alt hvad jeg har sagt, var, at man kunne have haft lidt mere fingerspitzgefühl og tage hensyn til, at vi skulle spille en vigtig kamp. Men efterhånden tror folk, at jeg synes, det er fint at dope sig«, siger Morten Olsen. Olsen: Samme holdning som DBU Landstræneren afviser samtidig, at han er blevet sat på plads af Dansk Boldspil-Unions (DBU) bestyrelse, der i en pressemeddelelse lørdag slog fast, at Anti Doping Danmarks kontrollører kan møde op, når det passer dem. »Det er noget sludder og vrøvl. Jeg har ikke hørt fra DBU, og det har jeg ikke, fordi vi har samme holdning til doping«, siger Morten Olsen. DBU: Ingen konflikt Samme udlægning har DBUs kommunikationschef Lars Berendt, der afviser alle spekulationer om en konflikt mellem DBU og landstræneren på det punkt. »Morten Olsens holdning til doping er fuldstændig identisk med DBUs. Men på grund af ti dages diskussion i formiddagsbladene, besluttede en enig bestyrelse at sende en meddelelse ud, hvor holdningen til doping endnu engang blev gjort klar. Morten Olsen er ansat til at skabe resultater, og hvis han som landstræner anser tidspunktet som værende et problem, er han i sin gode ret til at gøre opmærksom på det«, siger kommunikationschefen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























