De tyske mestre fra Bayern München har tirsdag aften brug for at markere sig i gruppe H i Champions League, men en lang skadesliste gør besøget hos Spartak Moskva ekstra svært. Nyeste navn på skadeslisten er angriberen Alexander Zickler, der sammen med navne som Stefan Effenberg, Mehmet Scholl, Jens Jeremies og Carsten Jancker må se på fra sidelinien. Alle fire hold i gruppen har et point efter første kamp, og hos Feyenoord håber man derfor på formstærke Jon Dahl Tomasson, når hollænderne skal en tur til Sparta Prag. Den danske angriber har scoret syv mål i de første fem kampe i æresdivisionen, og han er ladet helt op efter en friweekend. Skadet Rivaldo I Gruppe F har både Bayer Leverkusen og Barcelona tre point efter første runde, så opgøret i Tyskland handler om den vigtige førsteplads i gruppen. Barcelona-træner Carles Rexach må trodse sin fodboldfilosofi og satse mere end normalt på en stærk defensiv, da de kreative kræfter Rivaldo og Marc Overmars er ude med skader og sygdom. Overmars er angrebet af en virus, og hollænderen er ude i tre uger. Leverkusen derimod stiller i stærkeste formation. Rosenborg tager imod 'den gamle dame', når italienske Juventus rejser en tur til det kølige nord i gruppe E, der føres af Juventus og Porto. Nordmændene har nul point og håber på, at anfører Erik Hoftun kan blive sin skade kvit og stabilisere forsvarsspillet. En anden nordmand, Ole Gunnar Solskjær, scorede lørdag to gange i Manchester Uniteds 4-0 sejr over Ipswich, hvor han for en sjælden gangs skyld startede inde. Men de to mål skal ifølge Uniteds manager, Alex Ferguson, ikke tolkes som en starttilladelse, når englænderne tager til Deportivo Coruna i gruppe G. 'Ollie', som den norske krøltop kaldes, må desværre acceptere den skotske træners rotationssystem, og der er Solskjær ikke med lige for tiden. United kan med en sejr bringe sig alene i front af gruppen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce