For første gang, inden det går løs på lørdag i Parken, stod de to professionelle sværvægtsboksere, Mike Tyson og Brian Nielsen, i går ansigt til ansigt. Det skete ved et kaotisk pressemøde søndag på Hotel Scandinavia, hvor selv 6-årige børn var blevet udstyret med adgangskort så de, sammen med far eller mor, kunne komme tæt på hovedpersonerne. Disse havde i øvrigt ikke meget at sige til kødranden af fotografer, journalister og fans. Mike Tyson erklærede kort, at han keder sig i København, og Brian Nielsen fastslog om sin berømte modstander, at »han får nogen over nakken«. Den store 36-årige dansker scorer formentlig i omegnen af seks millioner kroner for at gå i ringen mod den et år yngre, hårdtslående Mike Tyson, og for en del af den gage vil Brian Nielsen have opereret sin næse. Program på plads Det 15 kampe store program i Parken er ved at være på plads. Thomas Damgaard sætter i weltervægt sin internationale titel hos WBA-forbundet på spil mod Freddy Italo Rojas, Chile, der er noteret for 47 sejre og kun to nederlag. I bantamvægt bokser Johnny Bredahl mod Evangelio de Jesus Perez, Panama (25 sejre og 10 nederlag), medens Mikkel Kessler i super-mellemvægt skal i ringen mod David Mendez, der har tabt 18 af sine 40 kampe. I letsværvægt skulle Mads Larsen have gjort comeback mod Merqui Sosa fra Den Dominikanske Republik, som er opført med 34 sejre, ni nederlag og to uafgjorte kampe, men Larsen meldte søndag aften afbud til bokseaftenen i Parken, fordi han er kommet til skade under weekendens træning.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce