Mens de fleste professionelle cykelmandskaber kæmper for at skaffe sponsormidler til at hyre de ønskede ryttere, står CSC Tiscali pludselig i den situation ikke at kunne anvende alle de penge, som er sat af til indkøb. Det er en kendsgerning, efter at den internationale cykelunion UCI i går meddelte, at den mod forventning ikke vil imødekomme det danske holds ansøgning om dispensation fra den ny regel om, at 1. divisionsholdene maksimalt må tælle 25 ryttere. »Jeg er skuffet over UCI's afslag, men der er ikke noget at stille op. Vi får ikke lov til at gå ud over de 25. Jeg havde så småt håbet på 26 eller 27 i alt med henvisning til, at Jimmi Madsen først og fremmest er banerytter, men det vil UCI altså ikke acceptere, selv om jeg har meget svært ved at se, hvilken interesse den har i at begrænse antallet af arbejdspladser«, fastslår CSC Tiscalis direktør Bjarne Riis, der fik den nedslående melding i går efter hjemkomsten fra VM i Portugal. Kun plads til en mere »Det betyder, at vi må skuffe enten svenskeren Emil Arnell eller russeren Alexandr Kolobnev. Thomas Bruhn Eriksen er blevet lovet ansættelse, og det løber jeg ikke fra«. »Jeg har haft yderligere en snak med Michael Rasmussen, og ham regner jeg med at skrive kontrakt med i dag eller i morgen, så vi er sikre på at kunne anvende ham i Giro di Lombardia. Og så er der altså kun en enkelt plads tilbage«, fastslår Bjarne Riis. Nicki Sørensen klar CSC Tiscali er med, når den internationale cykelscene forlægges til Italien, hvor Milano-Torino i dag og Giro del Piemonte i morgen varmer op til lørdagens World Cup-finale Giro di Lombardia. Disse opgaver byder på et gensyn med sommerens lovende danske Tour de France-debutant Nicki Sørensen, som trods ihærdigt arbejde ikke nåede at blive klar til VM efter sit styrt i Burgos Rundt for små to måneder siden. Foruden Michael Rasmussen og Nicki Sørensen består holdet i Milano- Torino af de tre VM-deltagere Michael Blaudzun, Bjarke Nielsen og Rolf Sørensen samt René Jørgensen, Danny Jonasson og Marcelino Garcia. I princippet er det disse otte mand, som skal køre alle tre løb, men det er muligt, at en enkelt springer over i morgen. I øvrigt har skuffelses- og vredesdønningerne efter VM i Portugal vanskeligt ved at lægge sig i verdens stærkeste cykelnation. Egoistiske ryttere Alle var på forhånd enige om, at Italien rådede over den på papiret stærkeste trup, og nu bagefter er der lige så stor bredde i den voldsomme kritik, rytterne udsættes for. Det fremhæves, at italienerne havde mere travlt med at tænke på egne interesser end på nationens. Især Paolo Lanfranchi får på puklen for i finalen at være stærkt medvirkende til, at Gilberto Simonis fremstød neutraliseredes. Blandt andre den tidligere verdensmester Giuseppe Saronni mener, at man skal vende tilbage til den gamle fremgangsmåde med at have to, højst tre kaptajner omgivet af deciderede hjælperyttere og ikke, som det var i Portugal, da otte-ni mand plejede deres eget ego.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Du ville ikke holde mere end 11 minutter i smatten, Lily Collins
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Leder af Christian Jensen
LISTEN




























