Samtidig med, at det danske professionelle cykelmandskab CSC Tiscali mandag indgik en toårig aftale med Thomas Eriksen, måtte jagten på det russiske stortalent Alexandre Kolobnev indstilles. Og dermed kan det meget vel tænkes, at indkøbsserien er slut, så truppen for 2002 kommer til at omfatte de 24 mand, der nu er på kontrakt. »Bjarne Riis har haft forhandlinger med russeren, men denne meddelte mandag morgen, at han sagde nej tak til vort tilbud, fordi han foretrækker et italiensk. Af andre aktuelle emner har vi nu kun svenskeren Emil Arnell inde i billedet, men han har endnu ikke fået sin situation omkring den positive dopingprøve under amatørernes Giro d'Italia afklaret. Han har afleveret resultaterne af de undersøgelser, han har været igennem, til den internationale cykelunion UCI og presser på for at få svar på, om forklaringen på det belastende resultat af kontrollen accepteres. Men vi kan ikke blive ved med at vente, og hvis vi ikke midt i denne uge ved, om han frifindes eller står til karantæne, har vi besluttet at afbryde forbindelsen i denne omgang«, fortæller sportsdirektør Alex Pedersen. »Og muligvis indebærer det, at vi nu har de folk, vi skal bruge. Ganske vist har Bjarne i forbindelse med Giro di Lombardia fået lovning på, at vi sandsynligvis alligevel kan få dispensation til at ansætte 25 mand, fordi Jimmi Madsen kan kategoriseres som banerytter, men med mindre der pludselig melder sig en helt oplagt kandidat, som vi lige nu ikke har øje på, er det højst tænkeligt, at vi nøjes med 24. I hvert fald er der ikke udsigt til, at vi tager yderligere danskere ind på holdet«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























