For Nicolaj Bo Larsen og Rolf Sørensen - samt deres forventede danske arbejdsgiver Team fakta - bød mandagen på endnu et uafsluttet kapitel i det, der efterhånden er ved at udvikle sig til lidt af Den uendelige Historie: Den tvingende nødvendige pengetilførsel, som skal sikre det Team faktas 1. divisionsstatus næste sæson. Forventede aftale på plads En definitiv afgørelse var ventet mandag, men atter måtte manager Peter Sejer Nielsen erkende, at det ikke er så ligetil at få aftalerne endeligt på plads. Og selv om han stadig er særdeles optimistisk, kan han endnu ikke fremvise et stykke papir, der skaber baggrund for nyindkøb. Specielt for Nicolaj Bo Larsen er situationen prekær, fordi han har måttet holde det tyske Gerolsteiner-mandskab, som dels er meget interesseret i ham, dels er en yderst attraktiv arbejdsgiver, hen med snak. I vildrede »Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg havde regnet med at få et klart svar fra Team fakta i løbet af mandagen. Det kan åbenbart ikke lade sig gøre, og jeg synes efterhånden, sagen trækker lige lovlig meget i langdrag. Jeg har lovet at give tyskerne besked i dag, men nu må jeg lige overveje det hele endnu engang, for jeg vil meget gerne køre for fakta«, siger Nicolaj Bo Larsen, som med sine 234 verdensranglistepoint udgør en væsentlig brik i det danske holds satsning på avancement til 1. division. »Jeg har en bestyrelsesformands og en administrerende direktørs ord for, at de går ind for projektet. Men de har blot endnu ikke haft tid til at holde det endelige møde med os. Jeg havde regnet med, det var sket i går. Nu kan det nok tidligst blive i morgen, og jeg forstår så udmærket, at Nicolaj har svært ved at vente«, fastslår Peter Sejer Nielsen. Håber på at fordoble budget »Jeg kan imidlertid ikke sige andet, end at jeg tror på, alt går i orden. I sidste uge opererede vi med en nødløsning om blot at have dækning for den bankgaranti, der skal sikre rytternes løn i tre måneder, men det er ikke holdbart. Nu er det den ekstra sponsor, vi skal have i hus, og i de hidtidige mundtlige drøftelser har jeg fået et principielt ja, som endnu ikke er konfirmeret skriftligt. I den sammenhæng er der talt om tre forskellige modeller, som alle sikrer, at vi kan købe ryttere med de krævede verdensranglistepoint. Men hvis den mest optimale aftale går igennem, indebærer det, at vi kan fordoble budgettet, og så tegner der sig selvfølgelig helt anderledes spændende perspektiver«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























