Det lykkedes ikke for storklubberne i den italienske Serie A at fravriste oprykkerne fra Chievo førstepladsen i weekendens runde. Efter 0-0 i kampen mellem Inter og de forsvarende mestre fra Roma lørdag aften missede også Bologna søndag deres chance for at placere sig i toppen, da holdet tabte 0-1 til Lecce. Resultaterne sikrer Chievo førstepladsen, uanset hvad der sker i opkomlingenes lokalopgør mod Verona søndag aften. Juventus rykkede ellers med en 3-1-sejr over Parma et skridt nærmere førstepladsen, og Parma fik dermed en skidt optakt til torsdagens møde i UEFA Cuppen mod Brøndby. Med et avancement på tre pladser indtager Juventus nu tredjepladsen. Takket være to scoringer af David Trezeguet og en enkelt af Alessandro Del Piero vendte det endelig for holdet, der har tabt de seks foregående hjemmekampe i træk. Martin Jørgensen spillede hele kampen for Udinese mod Lazio. Før kampen havde Udinese et enkelt point mere end gæsterne, men efter søndagens 1-4-nederlag, har Lazio nu overhalet holdet i den samlede stillingog ligger nummer syv i rækken. Martin Laursen og Milan mødte på hjemmebane Piacenza i en kamp, det endte målløst. Thomas Helveg vred om på ankelen fredag og var ikke med. Det tegner ellers lyst for den danske kantspiller, som efter et trænerskifte fornylig sandsynligvis kan se frem til mere spilletid. Skaden skulle ikke være alvorlig, så Helveg vurderer, at han snart er spilleklar igen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce