Det tætteste, det mandlige danske håndboldlandshold kommer på en mesterskabs-slutrunde på hjemmebane indenfor en overskuelig fremtid, er de tre indledende EM-puljekampe, som cheftræner Torben Winther og hans trup skal spille i den svenske sundby Helsingborg i slutningen af januar. For Dansk Håndbold Forbund har nemlig ingen aktuelle planer om at søge noget slutrunde-værtsskab for mænd. Det oplyser DHFs generalsekretær Lars-Erik Klem. Han fortæller, at Danmark havde besluttet at søge mændenes EM-slutrunde i 2002, men DHF trak sig, da man ikke ønskede at give de svenske ansøgere konkurrence - i forvejen havde DHF nemlig også søgt kvindernes EM samme år. Og dét landede man på. Ingen slutrunde i 23 år Vi skal derfor hele 23 år tilbage i tiden for at finde det seneste - og i øvrigt eneste - dansk-arrangerede mesterskab for mænd. Det var VM i 1978, da den unge trænerkomet Leif Mikkelsen stod i spidsen for et talentfuldt dansk mandskab, som sluttede på en fjerdeplads. Året efter, i 1979, var håndboldforbundet vært for mændenes U-VM, som også sluttede med en dansk fjerdeplads. I de følgende år frem til 1984 var det mandlige A- landshold et fast element i verdenseliten med to tabte bronzekampe ved VM i det daværende Vesttyskland i 1982 og OL i Los Angeles i 1987. Forbund tør ikke satse Anderledes 'opmærksomhed' har DHF vist de kvindelige håndboldspillere. Danmark var vært for U-VM i 1987, hvor det blev til sølv og en kåring som Politikens Årets Fund, to år senere var der B-VM i Danmark, i 1996 var der EM i Danmark med guld til følge, og i 1999 - da Norge stod som VM- arrangør - spillede Danmark sin indledende pulje i Kolding. I december næste år skal det danske landshold igen spille på hjemmebane. EM-slutrunden for 16 hold skal afvikles i Århus, Farum og Helsinge - og dermed når kvindelandsholdet op på den femte hjemmebanefordel på bare 15 år. Til sammenligning har mændene haft to på 23 år. Det næste ledige mesterskab for mænd er EM-slutrunden i januar-februar 2004, men det er et mesterskab, Dansk Håndbold Forbund ikke har i sinde at lægge billet ind på. Forbundets tøven skyldes udelukkende økonomi - før Danmark har et landshold, der kan regnes for et seriøst bud på et medaljesæt, tør man ikke 'udfordre' tilskuerne og sponsorerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var ikke pacifist. Men hans tekster bærer et pacifistisk budskab
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























