Ved sidste års EM-turnering i Rumænien stillede Danmark op som nybagte olympiske mestre, men det var uden mange af guldvinderne, der i kølvandet på afslutningsceremonien i Sydney meldte fra til landsholdet. Derfor blev det blot til en beskeden 10. -plads i en svagt spillet slutrunde. »Det var en logisk ringe turnering, fordi den lå så tæt på OL, og mange spillere ikke kun fra Danmark, men også Norge, havde meldt fra til landsholdet«, siger Viborgs træner, Ulrik Wilbek. Han mener, at Danmark i fremtiden skal lade være med at tilmelde sig kvalifikationen til EM i olympiske år. »Danmark, Sverige, Norge og Tyskland skulle blive enige om at melde fra til kvalifikationen, så var der heller ingen, der ville arrangere EM, og vi slap for turneringen to måneder efter de olympiske lege«, siger Ulrik Wilbek. Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande forsøgt at få Det Europæiske Håndboldforbund, EHF, til at ændre holdning, så EM ikke spilles hvert andet år, men hidtil uden held. Derfor bør Dansk Håndbold Forbund, DHF, ifølge Wilbek tage sagen i egen hånd og melde fra til kvalifikationen. »Spillerne prioriterer selvfølgelig i det tilfælde OL højere end EM, og derfor må DHF lave en plan, så vi undgår, at unge spillere melder fra til landsholdet, som det skete sidste år, og den plan skulle være at melde fra til EM-kvalifikationen«, siger Ulrik Wilbek. Sidste år meldte unge spillere som dengang 22-årige Katrine Fruelund og 25-årige Tonje Kjærgaard fra til landsholdet, og det er den situation, Ulrik Wilbek gerne vil undgå i fremtiden. Wilbek har dog ikke den store tiltro til, at EHF vil gå med til at skippe EM-slutrunderne i olympiske år, for ligesom i Det Internationale Håndboldforbund, IHF, er det mere politik end hensynet til spillernes tarv, der er fremherskende. Politikken er tydelig ved VM i Italien, der af uransagelige årsager har fået værtskabet. »IHF vil gerne udbrede kendskabet til håndbold, men jeg kan ikke forstå, hvorfor der skal spilles VM i Italien. Der var herre-EM her i 1998, og dengang kom der heller ikke nogen tilskuere. Hvorfor er det så nødvendigt at prøve igen«, spørger Ulrik Wilbek. VM-turneringen er blevet spillet for tomme tilskuerpladser i nogle iskolde haller, og hvis der ikke var rejst nogle håndboldglade nordmænd og danskere til Italien, havde der ikke været en levende sjæl på lægterne. »Hele arrangementet er kikset. Hvorfor pokker spillede de ikke begge semifinaler lige efter hinanden i den samme hal, så danskerne og nordmændene kunne have skabt noget stemning«, undrer Ulrik Wilbek sig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen