Selvom Ausra Fridrikas har rundet 34 år, er der rift om den østrigske håndboldspiller. Flere danske klubber er, som tidligere omtalt i Politiken, interesseret i verdensklassebacken, der spiller i norske Bækkelaget. I et interview med den norske avis Aftenposten vil Fridrikas ikke bekræfte, at hun allerede skulle have skrevet under på en kontrakt med Anja Andersens vestsjællandske tropper. Har du fået et tilbud fra Slagelse?, spørger Aftenposten. »Det vil jeg ikke svare på. Efter VM har jeg fået mange tilbud fra danske, spanske, tyske og østrigske klubber. Danskerne har dog mange gode tekniske spillere og praktiserer den form for håndbold, jeg godt kan lide«, siger Fridrikas. Vil du benægte, at Anja Andersen har kontaktet dig? »Nej«. Fridrikas udelukker dog ikke, at hun fortsætter karrieren i Bækkelaget, hvis tilbuddet er godt nok. Den østrigske stjernespiller regner med at tage en beslutning i den første uge af februar. Teodorovic i kulissen Hendes landsmand Soria Teodorovic, der også spiller i Bækkelaget, blot i den modsatte side, har også fået en lang række tilbud fra Danmark, Tyskland og Spanien. Teodorovic vil dog også afvente Bækkelagets udspil, før hun tager stilling til de mange tilbud. Ifølge flere norske aviser skulle Slagelse også være interesseret i den norske verdensklassekeeper Cecilie Leganger, der for øjeblikket vogter målet hos Bergen-klubben Tertnes.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce