Der var meget på spil, da de to naboklubber og bundhold, Herlev og Hvidovre, mandag mødtes i Isligaen, men det blev Herlev, der efter forlænget spilletid trak sig sejrrigt 4-3 ud af opgøret. Det var en jævnbyrdig kamp, der med nervøst spil bar præg af, at begge hold var opsatte på at få point til tabellen og grundspillet, der lakker mod enden. Inden kampen havde Hvidovre den bedste statistik mod gæsterne. De to hold har mødt hinanden tre gange tidligere i grundspillet i denne sæson, og alle tre kampe har været tætte og er blevet afgjort på marginalerne. Hvidovre har trukket sig sejrrigt ud af de to, mens holdene delte point i den tredje kamp. Disse resultater og hjemmebanefordelen taget i betragtning havde fået Hvidovre til at betegne sig selv som svage favoritter i kampen. En rolle som klubben ikke just er vant til at indtage, men holdet levede i kampens start op til egne forventninger og kom bedst fra start. For øjnene af 981 tilskuere sendte Jesper Andersen Hvidovre foran 1-0, hvilket var resultatet efter første periode. I anden periode udlignede Sergej Cubars til 1-1 for gæsterne, inden først Brian Schultz og Patrik Boij scorede til 2-1 og 3-1 for hjemmeholdet. Men i tredje og sidste periode strammede Herlev sig an og med to mål af henholdsvis Johan Marklund og Christian Fabricius fik holdet udlignet og fremtvunget forlænget spilletid. Den vandt Herlev også, og igen var Johan Marklund på pletten med sin stav. De to point betyder, at Herlev krøb over nedrykningsstregen i kraft af en bedre målscore end Esbjerg, der dog har spillet en kamp mindre. Næste opgave for Hvidovre er på torsdag, hvor de forsvarende danske mestre fra Herning venter i det jyske. Samme aften tager Herlev imod Esbjerg til endnu en kamp om vigtige point i bestræbelserne på at komme væk fra bunden og det isolerede hold Aalborg. Det er der mulighed for søndag, hvor Aalborg er på besøg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce