Det danske håndboldlandshold lever et eventyrligt liv i slutrunden om det europæiske mesterskab. Efter i årevis at siddet fast i svingdøren til det bedste selskab, er det unge danske mandskab ved at klemme sig ind på en plads blandt de førende landshold - og kan Torben Winther og hans spillere onsdag følge gårsdagens opvisningssejr over Tjekkiet op med nye to point i kampen mod Ukraine, så kan turneringen i Sverige tage en drejning, ingen havde turdet håbe på. En besynderlig kamp På sin vis var 31-25-sejren en besynderlig kamp, trods sit glitrende udtryk. For selvom danskerne groft sagt løb sin tjekkiske modstander over ende med fløjspilleren Lars Christiansen som en virtuos på balletfødder, så var det også en kamp, hvor flere danske spillere faktisk ikke levede op til det niveau, de har vist tidligere i turneringen. Spillere som streg-klippen Michael Knudsen, højrewingen Søren Stryger og spilfordeleren Claus Møller Jakobsen. Råd til at sige pyt Men i den mægtige Göteborg-arena Scandinavium, hvor 9.150 svenske tilskuere var dukket op for at se det mandskab, der betegnes som turneringens outsider, var der råd til at sige pyt. For der var så meget andet, der fungerede mod det tjekkiske landshold, eksempelvis det kontantspillende danske forsvar, der ikke mindst i første halvleg var meget vanskeligt at trænge igennem. Forsvaret på tæerne Forsvaret har været holdets sejrsgarant i denne EM-slutrunde - ligesom det var forsvaret, der imponerede i testkampene op til afrejsen til Sverige. Fra kampens start var de seks mand på stregen helt oppe på tæerne, og efter fem minutters spil, da anfører Joachim Boldsen kunne score til 3-1, var tre tjekkiske hopskud blevet fanget i paraderne hos Lars Krogh og Torsten Laen. Dét var fornemt opdækningsspil, og det fortsatte halvlegen ud. Stor kamp for Lars Christiansen Men oppe over alt fløj så Lars Christiansen fra grænseklubben Flensburg. Han var spilleren, der udnyttede det gode forsvarsspil til elegante kontraløb og smarte scoringer - og som også viste en rovfugls snarrådighed og opfangede de løse bolde fra stolpeskud og målmandsredninger og omsatte gaverne i mål. 13 gange nettede han, og det gav ham selvfølgelig kæledæggerollen i Scandinavium. Ja, der steg næsten et forventningens sus op gennem stolerækkerne, når Christiansen snuppede bolden og dansede af sted mod den bævrende tjekkiske målmand. Spændingen røg Efter et kvarters spil af første halvleg var spændingen forduftet. Det, der skulle have været et knaldhårdt opgør, endte som en dansk træningstime. Danmark kom foran 10-4 - og de sidste fire danske scoringer blev alle signeret . ja, Lars Christiansen. Ved pausen var Danmark foran 18-10, og dermed var kampen afgjort. »De var fuldstændig rystede, tjekkerne. Da vi mødte dem på vejen ud til anden halvleg, lignede de ærligt talt nogle spillere, der ikke gad spille videre. Det blev slet ikke den kamp, jeg havde ventet. Vi havde set nogle video-optagelser fra denne turnering, hvor de virkelig kæmpede, men det blev altså den letteste kamp for os indtil nu. Jeg er overhovedet ikke træt«, sagde den danske anfører Joachim Boldsen efter sejren. Tjekkerne imponerede Men de opgav dog ikke helt, de tjekkiske spillere. I anden halvleg demonstrerede de tværtimod et imponerende stregspil med såkaldte studsede afleveringer. Dét fandt danskerne aldrig rigtig ud af - og da de samtidig blev leveret i en periode, hvor danskerne spillede noget ukoncentreret og forceret, skrumpede det 11 måls forspring, Danmark ellers havde fået opbygget i begyndelsen af halvlegen. Et kvarter før tid førte Danmark bare med seks mål, 24-18 - og det fik landstræner Torben Winther til at skifte målmanden Kasper Hvidt ud med Michael Bruun. Inden da havde samme Bruun været på banen i to straffekast-situationer og klaret dem, og da han igen kom på banen, blev det til yderligere to straffekast-redninger og en god håndfuld af de mere almindelige. Mursten Det endte 31-25 - og der blev båret flere mursten ind til det danske selvtillids-byggeri. Murermester Winther kunne derfor smile bredt, da han efter kampen gjorde status, og da Politiken spurgte, om han venter samme danske begejstrings-indsats mod Ukraine i aftenens kamp, svarede han ikke - men glimtet i øjnene var ikke til at tage fejl af.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes: »Jeg beskyldte mig selv for, at jeg ikke kunne holde på vores barn«
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























