Lars Christiansen, der i går scorede 13 show-lignende mål mod Tjekkiet i Danmarks 31-25 sejr, var glad som en søløve ved fodringstid - men når talen faldt på forventningerne til resten af turneringen, blev stemmen lavere og ordene pakket ind i beskyttende vendinger. En hård kamp »Jeg venter en meget hård kamp mod Ukraine onsdag. De ukrainske spillere vil uden tvivl gøre alt for at stoppe et så velspillende hold som vores - men jeg tror nu alligevel ikke, at det vil lykkes for dem. Ikke sådan som vi spiller i øjeblikket«, svarede Lars Christiansen undvigende på spørgsmålet: Hvad kan dette ende med? Derfor gentog jeg det. »Hvad skal jeg sige? Sporene skræmmer - ja, du har selv set det flere gange tidligere. Netop som vi tror, at vi er ved at skabe noget stort, kommer der et dårligt resultat, et stort nederlag, på tværs. Så ærligt talt, jeg er meget forsigtig med at spå om vores muligheder i resten af turneringen«, lød det fra Lars Christiansen - som dog kunne konstatere, at hans selvtillid kravlede godt i vejret med de spektakulære scoringer i Tjekkiet-kampen. En kåd anfører Anfører Joachim Boldsen var dog mere kåd. Jeg mindede ham om, at han for et par måneder siden stak næsen langt frem og sagde: Vi kan vinde EM-guld. »Ja, men jeg sagde også, at jeg ikke ville sætte penge ind på et væddemål. Men lad os se, hvad det kan føre til, foreløbig« - og her kom det skæve smile frem - »er der jo ikke sket noget, der har fået mig til at falde over mine egne ord. Jeg synes, vi gør det rigtigt godt, vort forsvarsspil er virkelig stærkt, ja måske er det sådan, at vi faktisk ikke rigtigt ved, hvor godt det i virkeligheden er. Vi tager det bare for givet, at det løser alle opgaver, og i går var det med til at give os en forbløffende let kamp mod Tjekkiet«, sagde den danske anfører. En lykkelig målmand Målmanden Michael Bruun, der undervejs bl.a. klarede fire tjekkiske straffekast, var lykkelig for at kunne være med til at sikre en betydelig dansk sejr. »Selvfølgelig føler man sig også som en del af holdet, når man sidder på bænken og følger med. Men det er alligevel noget andet, når jeg kommer på banen og reelt bidrager til en sejr. Så føler man virkelig, at man har udrettet noget. Det var en stor oplevelse«, sagde målmanden fra Holstebro, der begejstrede de 9.150 tilskuere. »Var der virkelig så mange«, sagde han med forundring i stemmen. »Det er det højeste tal, jeg nogen sinde har spillet for«. Tvivlsom deltagelse Lars Krogh Jeppesen så lidt mellemfornøjet ud efter kampen. Han blev sparet i det meste af anden halvleg på grund af en skade - og han betegner sig selv som tvivlsom til aftenens Ukraine-kamp. »Min fod har det godt nok, men jeg har fået en muskel-forstrækning i det højre baglår. Så da vi førte med otte mål i anden halvleg, bad jeg om ikke at komme på banen. Det er pokkers ærgerligt - men jeg synes nu også, at det er ærgerligt, at vi ikke kunne holde vores største føring. Det er da godt at vinde, og vi er bestemt glade og tilfredse, men det havde altså været bedre at vinde med 11 mål end seks«, sagde Flensburg-spilleren. Christian Hjermind er i fremgang med sin skade - men spiller med 90 procents sikkerhed ikke i aften.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























