Danskermødet mellem landsholdspillerne Dennis Rommedahl og Jon Dahl Tomasson i den hollandske kvartfinale mellem Rommedahls PSV Eindhoven og Tomassons Feynoord skulle ud i straffesparkskonkurrence for at blive afgjort. Den ordinære kamp endte 1-1, efter at Jon Dahl Tomasson efter kun fem minutter havde bragt Feyenoord foran 1-0. I den forlængede spilletid kunne ingen af holdene score, og ved stillingen 6-6 i straffesparkskonkurrencen var det op til Dennis Rommedahl at bevare hovedet koldt fra 11-meter pletten. Det gjorde han, og PSV er nu i semifinalen med blandt andet Utrecht. Både Ajax Amsterdams førstehold og klubbens andethold er med i turneringen, og begge holdene kan nå de to sidste semifinalepladser.
Fodbold: Rommedahl sendte PSV i pokalsemifinale
Lyt til artiklen