Fire af de fem danskere præsterede fremgang fra første til anden runde, der resulterede i, at Søren Hansen (nr. 28), Steen Tinning (nr. 49) og Søren Kjeldsen (nr. 64) er med i weekenden, når den samlede præmiesum på 1,2 mio. euro (ca. 9 mio. kr) skal fordeles ved Heineken Classic i Melbourne. Ingen i kvintetten var dog i nærheden af at præstere en fremgang som den 28-årige newzealænder Richard Lee leverede. Efter en første runde i 75 havde han lagt taktikken: de første ni huller i par og så jagt på de to-tre birdies, der formentlig ville række til en plads i finalefeltet. Vil ikke være superstar Virkeligheden overgik taktikken: en eagle og otte birdies senere havde Richard Lee sat banerekord på Royal Melbourne med en runde i 62 slag og var avanceret til sjettepladsen, fire slag efter den førende Ernie Els. »Det kan godt være, det er den bedste runde, der nogen sinde er spillet her, men jeg er ikke den bedste spiller, der har været her«, konstaterede den overvældede newzealænder, der i sidste uge sluttede som nummer 115 i Johnnie Walker Classic efter runder i 76 og 78 slag. »Jeg ville ikke have noget mod at leve godt af at spille golf, men jeg tror ikke, jeg ville ønske at være en superstar. De kan spille golf, men har ikke noget liv«, mente den entusiastisk glade Richard Lee om nogle af de konkurrenter han i dag skal spille side om side med. Comeback efter misbrug Når han indtager banen kl. 12.19, har de tre danske finalister allerede været i gang i indtil fire timer. Det samme er John Daly, den dobbelte Majorvinder, der efter behandling for sit alkoholmisbrug er godt i gang med et comeback i verdenseliten. Den 35-årige amerikaner beviste i hvert fald, at han kan levere varen, når det er allemest nødvendigt. Efter 35 huller var han to slag over par og skulle således bruge en eagle på det 510 meter lange sidste par 5-hul for at klare cuttet. Det gjorde han med et putt over syv meter. Det lykkedes derimod ikke for hverken Anders Hansen eller debutanten Mads Vibe-Hastrup, der var henholdsvis tre og ni slag fra videre deltagelse. .
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce