Verdensmesteren i professionel landevejscykling Oscar Freire er i fuld gang med at præsentere regnbuetrikoten på nøjagtig så fornem vis, som han gjorde det, da han var indehaver af den for to sæsoner siden. I adskillige år har VM-guldvinderne haft uhyre vanskeligt ved at følge den enestående præstation i medaljeræset op, når hverdagen melder sig efter vinterpausen. Men Freire noteredes i går for sin anden sejr, da han overspurtede rivalerne i det fjerde af de fem endagesarrangementer på Mallorca - ganske som han havde gjort det i det første. Sprinterparade i finale Et halvt hundrede ryttere kom samlet til mål, og finalen udviklede sig til en sand sprinterparade, og Freire var først over stregen med Isaac Galvez (Kelme), Erik Zabel (Telekom) og Tom Steels (Mapei) på de følgende pladser. Oscar Freire var også ustyrlig i 1999, da han året inden var blevet en sensationel verdensmester i Verona. Til gengæld bremsedes hans aktiviteter sidste år i en lang periode af en rygskade, men han nåede altså at komme sig i tide til endnu engang at overrumple alle, da det gjaldt VM-titlen i Lissabon. CSC Tiscali havde Geert van Bondt, Laurent Jalabert og Tristan Hoffman med hjem i den første gruppe, hvor også Claus Michael Møller befandt sig. Sprinter er ude »Det var glædeligt, at Jalabert viste sig helt anderledes godt kørende, end da han sæsondebuterede forleden i Frankrig. Og van Bondt og Hoffman, som er to andre af vore klassikerhåb, gjorde ligeledes en god figur«. »Til gengæld må vi nu i nogle uger se bort fra den nyindkøbte sprinter Julian Dean, som måtte udgå på 1. etape af Etoile de Besseges«, fortæller sportsdirektør Johnny Weltz, der er stærkt involveret i forhandlinger om ansættelse af den lovende spanske amatør Manuel Calvente, men endnu ikke vil konfirmere, at aftalen er i orden. 1. etape i Etoile de Besseges vandtes af australieren Robbie McEwen (Lotto). Her kom stort set alle samlet hjem, og Lars Michaelsen (Team Coast) var med fremme i spurten uden dog at kunne nå op blandt de 10 bedste. I Tour de Langkawi bevarede René Jørgensen (Team fakta) sin samlede fjerdeplads efter en massespurt, og der er ikke udsigt til ændringer i den samlede stilling før på næstsidste etape lørdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























