Det var med lidt uforrettet sag, at FC Københavns spillertrup i aftes vendte hjem efter en hastigt arrangeret træningslejr i Manchester. Her var det planen at slippe væk fra det danske regnvejr, men også i England har himlen åbnet for sluserne. Derfor var det ikke meget græs, de forsvarende danske mestre fik under fødderne, selvom klubben faktisk fik lavet aftaler med både Manchester City og storebror United, hvor FCK-truppen skulle have trænet på det legendariske anlæg 'The Cliff'. Regnvåde baner Her blev banerne imidlertid også lukket på grund af regnen, og derfor kom det meste af træningen i England til at foregå på indendørs kunststofbaner. Det nærmeste, spillerne kom en kamp, var, da truppen overværede deres tidligere holdkammerat Niclas Jensen blive kåret til banens bedste i Manchester Citys 4-0-sejr over Sheffield Wednesday onsdag aften. »Det er lidt ærgerligt, at vi ikke har fået mere græs under fødderne, for det betyder alligevel meget. Bolden opfører sig anderledes end på kunstgræs, og det kræver også noget mere rent fysisk at spille på græs. Heldigvis havde vi gode forhold under opholdet i Sydafrika«, siger den tidligere anfører Michael 'Mio' Nielsen, der nu fungerer som koordinator. Han kan dog i det mindste se frem til, at forårspremieren på søndag mod AGF under alle omstændigheder bliver spillet i Parken, hvor både skydetaget og varme i banen sikrer mod en aflysning. Fare for aflysninger Resten af Superligarunden er til gengæld i fare for at blive aflyst. I Odense regner man godt nok med, at kampen mellem OB og Brøndby bliver afviklet som planlagt, men kun hvis vejrsituationen ikke igen slår om. Det samme er situationen i Silkeborg, der tager imod Esbjerg. »Banen er tvivlsom, og medmindre du kan give mig en 100 procent sikker vejrudsigt, bliver det først afgjort søndag formiddag, om vi spiller«, siger træner Morten Bruun, der i modsætning til FC København har haft gode græsbaner at træne på. Lang køretur betalte sig »Vi har trænet på perfekte baner i Ringkøbing. Det har godt nok betydet, at vi har måttet køre 100 kilometer, men det har absolut været det værd. Eneste problem har faktisk været, at træningskampen mod Frem i søndags blev aflyst, så vores seneste kamp er helt tilbage til vores træningslejr i Holland for snart to uger siden«, lyder det fra Morten Bruun. Han må på søndag undvære både Clement Cliford og Lars Brøgger, mens også Bo Nielsen og Michael Larsen er tvivlsomme på grund af småskader.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























