FC København og fodboldklubbens administrerende direktør Flemming Østergaard er i fuld gang med at udvide aktivitetsfeltet fra Parken til hele det københavnske område. I sidste uge overtog Flemming Østergaards personlige venner Preben Elkjær og Thomas Olsen både ejerskabet og direktørsædet i FC Københavns Østerbro-naboer B.93, mens den handlekraftige fodboldboss nu også har udvidet vennekredsen til Amager. FCK på Amager Her har ejendomsmægleren Hanne Nørrisgaard overtaget 26 procent af aktierne i 2. divisionsklubben Fremad Amager, hvilket ikke umiddelbart giver nogen forbindelse til FCK - hvis ikke lige det var fordi, at Hanne Nørrisgaard privat er samlever med FC Københavns bestyrelsesformand Peter Norvig. Dermed har Flemming Østergaard nu også venner højt placeret i den traditionsrige Amager-klub, nøjagtigt ligesom han har det i en anden naboklub, Skjold, hvor formanden Thomas Kristensen var Østergaards kandidat til formandsposten i Dansk Boldspil-Union, mens træneren Lars Højer Nielsen er tidligere topspiller og ansat i FC København. Fælles billetordning Fremad Amagers direktør Tage Nielsen afviser dog, at samarbejdet med FC København i øjeblikket strækker sig videre end til den fælles billetordning, de to klubber lancerede i weekenden. »Der har været meget tale om, hvorvidt vi nu skulle være satellitklub for FC København, men vi skal ikke slås sammen med nogen. Flemming Østergaard har imidlertid vist vejen for dansk fodbold, og hvis vi ikke skulle lade os inspirere af det, så ved jeg ikke«, siger direktøren i Fremad Amager, der regner med, at den nye storaktionær Hanne Nørrisgaard senere på året også træder ind i bestyrelsen. Fast fodboldsponsor Ejendomsmægleren, der sidste år flyttede til hovedstaden fra Aalborg, har tidligere også været involveret i AaB. »Jeg gør udelukkende det her for min egen skyld. Jeg er selvstændig og har tidligere fået meget ud af at støtte AaB, og efter at være flyttet herovre var mit alternativ at gå ind i Fremad Amager. Selvfølgelig kender jeg Flemming Østergaard gennem Peter, men de her aktier har jeg købt udfra egne interesser«, siger ejendomsmægleren, der alligevel må betegnes som endnu en god FCK-forbindelse i det københavnske område. Multihal på tegnebrættet Her har Flemming Østergaard brug for støtter ikke mindst i forbindelse med det projekt omkring opførelsen af en multihal, som direktøren har på tegnebrættet i forbindelse med Parken. I forvejen er Fremad Amager sammen med Boldklubben Frem involveret i netop et projekt med Københavns Kommune omkring idrætsanlæggene i hovedstaden. Flemming Østergaard har i begyndelsen af marts indsendt foreløbige byggeplaner for multihallen til Københavns Kommunes bygge- og teknikborgmester Søren Pind, og specielt kontakten til naboklubberne er vigtige for fodboldbossens planer. Østergaard i Sundby Det første samarbejde mellem FC København og Fremad Amager fik i øvrigt en fin start i weekenden, hvor Fremad Amager tiltrak 1.039 tilskuere til kampen i 2. division mod Næstved, der var led i et dobbeltarrangement med FCK's kamp mod Esbjerg. Med et normalt snit på 700 tilskuere i Sundby Idrætspark kunne Fremad Amager dermed notere en pæn fremgang på lægterne. Blandt tilskuerne var også Flemming Østergaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























