Landstræner Morten Olsen og Dansk Boldspil-Union (DBU) sendte i går en officiel protest over ændringen af spilletidspunktet for VM-kampen mod Senegal i Daegu 6. juni til Det Internationale Fodboldforbund, FIFA. Efter lodtrækningen i december var kampen oprindeligt programsat til klokken 20.30 lokal koreansk tid, men Kirch-gruppen, der ejer tv-rettighederne til slutrunden, har af kommercielle hensyn fået flyttet rundt på flere spilletidspunkter, så Danmark-Senegal i stedet nu spilles i eftermiddagsheden klokken 15.30. Urimelig fordel »Vi har netop hørt rigtigt meget om fair play på VM-workshoppen i Tokyo. Men der er altså ingen form for sportslig fair play i, at vi alene af kommercielle årsager nu skal spille to eftermiddagskampe under VM-slutrunden. Det giver en urimelig fordel til alle vores tre modstandere i gruppen«, siger Morten Olsen. Gennemsnitstemperaturen i Daegu i juni måned er 33 graders varme, og det danske landshold har dårlige erfaringer med meget varmt klima fra 1-1 kampen mod Sydafrika i Toulouse ved VM i Frankrig for fire år siden. Ikke fair play Morten Olsen fremsatte sin kritik under mødet med de andre 31 deltagernationer i slutningen af februar, men nu er den altså også indgivet officielt til i første omgang UEFA's præsident Lennart Johansson, der også er formand for VM-organisationskomitéen. Fra DBU's side gør man sig dog ikke urealistiske forventninger om, at kampprogrammet bliver rykket tilbage. »Morten gjorde allerede opmærksom på uretfærdigheden efter ændringen i december, men det er i forbindelse med den megen snak om fair play ved mødet i Tokyo, at vi nu igen påpeger, at det her i hvert fald ikke er fair play«, siger DBU's kommunikationschef Lars Berendt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























