Thomas Frandsen og Co. i Viborg- forsvaret tæmmede OBs superliga- topscorer, og så tabte fynboerne for første gang i 11 kampe. For første gang i 11 kampe led OB et nederlag i Superligaen. Det er rekord for klubben. Landstræner Morten Olsens 'nye fund', Viborg-spilleren Thomas Frandsen flyver i dag af sted til sin A-landsholdsdebut på VM-holdet i fodbold mod Irland onsdag aften i højt humør og med styrket selvtillid. Sammen med kollegerne i forsvarskæden leverede han en meget solid og veldisponeret indsats mod OB på Odense Stadion, hvor de fik tæmmet hjemmeholdets superligatopscorer Kaspar Dalgas og overraskende drog hjem med alle tre point. Søren Frederiksen sparkede 1-0-pletskuddet i kassen i første halvleg, da Steffen Højer på fræk og smart vis med hælen spillede ham fri ind i feltet. Det var højdepunktet i et tæt opgør, hvor gæsterne var bedst i de første 45 minutter, og OB satte sig tungt på anden halvleg. OBerne var imidlertid ikke opfindsomme, dynamiske og optimistiske nok til at åbne den kompakte Viborg-defensiv. OB-centringerne fra siderne var upræcise, og fynboerne manglede gejst og gennembrudskraft i fremspillet. »Vi spiller jo ikke fodbold. Vi giver dem god plads i første halvleg, og hele vejen igennem var vi slet ikke aggressive nok«, erkendte en selvkritisk Kaspar Dalgas. »Vi skabte jo stort set ikke nogen åbne chancer, og jeg havde selv en dårlig dag«. Topscoreren virkede ikke kvik nok hverken i fødderne eller i omtanke over for sine nærmeste modstandere, Thomas Frandsen og Viborg-anføreren Ralf Pedersen, der begge læste spillet godt og placerede sig fornuftigt, optrådte med ro og autoritet og for det meste slap godt af med bolden. »Vi lod os trykke for langt tilbage på banen i anden halvleg, men alligevel var det vel kun deres hjørnespark, der var lidt farlige«, kommenterede Thomas Frandsen. Han var lykkelig for Viborgs første sejr i foråret, men mente nu ikke, at det var Viborgs bedste kamp. »Det var, da vi spillede 2-2 i Brøndby«. Hurtige jyder I første halvleg, hvor hjemmeholdets Mwape Miti havde et hovedstød på overliggeren, virkede jyderne hurtigere og friskere end OBerne. Viborg vendte tit forsvar til angreb med få afleveringer fremad banen. Michael Nonbo var en stærk bolderobrer og igangsætter, og han var hele tiden mand for at hjælpe til bagude. Helt fremme byttede kantspillerne Steffen Højer, der driblede og afleverede godt og havde gode ideer, og Morten Poulsen af og til pladserne, og det gav en vis uro i OB-forsvaret. Steffen Højer udgik med ondt i ryggen, og det var medvirkede til, at Viborg ikke formåede at holde fast i bolden langt fremme på banen efter pausen. Her begyndte OBerne at vinde flere nærkampe og returbolde, når der var sendt lange centringer frem mod Viborg-målet, hvor i øvrigt Arek Onyszko virkede meget sikker mellem stængerne. OBerne var ikke dygtige og skarpe nok til for alvor at true den polske målmand. Michael Hemmingsen, der spillede pænt i OB-forsvaret, blev sendt frem i slutoffensiven, men OBs høje afleveringer førte altså ikke til noget. Hverken Søren Berg eller den indskiftede Morten Rasmussen kunne komme afgørende fri på kanterne over for Jan Larsen og Thomas Tengstedt, og derfor endte det i en stor OB-skuffelse. Morten Rasmussen afløste Claus Madsen, der udgik med et beskadiget ledbånd i det ene knæ, måske en skade, der betyder, at han er færdig for resten af foråret.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen