Håndboldkvinderne fra GOG og Randers satte sig søndag eftermiddag endegyldigt på de to sidste pladser i slutspillet. Det blev en realitet, da GOG besejrede FIF i Frederiksberghallen med 21-18, og Randers vandt hos Fox Team Nord med 25-20. Det bliver dog først i sidste runde på onsdag afgjort, hvordan semifinalekampene mod henholdsvis Viborg og Ikast kommer til at se ud. FIF gik ned i anden halvleg På Frederiksberg var der meget på spil for begge hold, da FIF med en sejr kunne sikre sig fri fra en direkte nedrykningsplads. FIF kom da også bedst i gang og førte med 12-11 ved pausen. Men i anden halvleg vendte kampen, og i en periode på 10 minutter fik FIF slet ikke scoret. »Der var mange nerver på i dag, og det blev en intens kamp med mange fejl uden rigtig godt håndbold. Helt ekstraordinært er det hele afgjort inden sidste spillerunde, men vi vil spille vores chance i den sidste kamp«, sagde træner Bent Nyegaard, som formentlig hellere vil slutte på tredjepladsen, så semifinalemodstanderen bliver Viborg i stedet for formstærke Ikast. Sikker sejr til Randers Det kan blive en realitet, hvis Randers mod alle odds snubler i sidste runde mod Virum-Sorgenfri, og GOG vinder over Skovbakken. Selv om Randers søndag eftermiddag var bagud med 12-14 i Fox Team Nord, blev det til en sikker sejr på 25-20 med kinesiske Chao Zhai i topscorerens rolle med ni mål. Nedrykning afgøres i sidste runde I bundkampen i Virum-Sorgenfri blev det til en sejr til Team Esbjerg på 28-27 efter 13-10 til hjemmeholdet ved pausen. Det betyder, at det først i sidste runde afgøres, hvem der følger Virum-Sorgenfri direkte ned i 1. division. Team Esbjerg har 10 point, mens FIF har 11, og Fox Team Nord har 12. Ingen af de tre hold kan dog vente at få point i sidste runde, hvor henholdsvis Kolding, Ikast og Viborg venter, hvorefter Team Esbjerg ser ud til atter at må en tur ud af ligaen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce