Landets dygtigste, unge fodboldtalenter bliver tidligere og tidligere tilbudt fuldtidskontrakter i de hjemlige storklubber. Det kan betyde, at de dropper ud midt i et uddannelsesforløb. Det forhold møder kritik fra DBU's formandskontor, hvor den nye førstemand Allan Hansen konstaterer, at man ikke har en uddannelsesmodel, der passer til fodboldtalenterne: »I dag har vi nogle aftaler med Team Danmark om uddannelse, men de fungerer ikke.Vi må finde en ny model«, siger Allan Hansen. Team Danmark-modellen har eksisteret siden 1989. Den er løbende blevet tilpasset, men udgangspunktet er stadig, at Team Danmark-elever på en ungdomsuddannelse har særlige skoleskemaer. De får lov at bruge et år ekstra på skolegangen, inden rektor stikker dem eksamensbeviset i hånden. Team Danmark enig I Team Danmark er sportschef Susanne Hedegaard enig i, at der et problem. I hendes øjne er de forskellige klubberne dels for dårlige til at arbejde sammen, dels glemmer nogle af dem deres ansvar over for de unge mennesker, når klubbens træningsplanlægning tackler skoleskemaet bagfra: »Jeg mener, at klubberne har et arbejdsgiveransvar over for de unge talenter. Nogle lever fremragende op til det, men det er der altså også nogle, som ikke gør«, siger hun. En af dem, der følger de unge talenter tæt, er landstræner for U16 og U17-holdene, Hans Bruun. Han mener, fremtidens uddannelsesstruktur skal tage højde for, at de allerbedste spillere bliver professionelle tidligere: Individuelle planer »Det er der både et ønske om fra spillernes side og klubbernes side. Og det giver et problem, hvis en 16-17-årig spiller tilbydes en kontrakt, men først er uddannet som 19-årig. Så risikerer man, at de unge dropper ud af skolen«, siger Hans Bruun og opfordrer til, at den enkelte spiller selv syr sin egen model: »Jeg tror simpelthen ikke på store, forkromede systemer. Det her problem kræver, at der bliver lavet individuelle karriereplaner«, siger han.