Rangordenen mellem de danske fusionsklubber var ligesom givet på forhånd, da dagens foredragsholder ved FC Midtjyllands sponsorarrangement inden opgøret mod FC København var gæsternes direktør Flemming Østergaard, der talte om sit syn på forretningsstrukturen i dansk fodbold. Aldrig vundet I den sammenhæng er hovedstadsklubben så absolut storebror, men på banen havde de forsvarende danske mestre aldrig før vundet over dagens modstander i Jylland, hvilket der dog blev lavet om på denne forårsaften i det midtjyske. Med Brøndbys overraskende pointtab mod AGF kunne FCK da også bringe sig indefor kun fem points afstand af konkurrenterne, mens midtjyderne i en svækket udgave slet ikke havde samme gulerod hængende foran sig som inspiration. Sandet bane Holdet forsvarede sig imidlertid pligtskyldigt, samtidig med at baneforholdene på Ikast Stadion heller ikke gjorde det specielt let for FC København at få deres tekniske presspil til at fungere, eftersom der på det meste af banen var strøet så meget sand, at bolden trak en fin lille stribe sandkorn efter sig, når den blev trillet henover 'græsset'. Det generede nu hjemmeholdet mindst lige så meget som gæsterne, og efter syv minutter havde Martin Nielsen de første problemer med Sibusiso Zuma, da midjydernes anfører ikke fik givet en tilbagelægning fart nok henover en af klitterne på banen. Træner snører båndene Sydafrikaneren smuttede hurtigt i mellem, men målmand Peter Skov- Jensen fik reddet situationen, ligesom han i øvrigt gjorde flere gange i de første 45 minutter. Her gjorde FC Midtjylland sig kun offensivt bemærket ved et enkelt forsøg fra Frank Kristensen samt ved det faktum, at holdets ghanesiske angriber Razak Pimpong ikke selv var i stand til at binde sine snørebånd, men måtte søge hjælp hos træner Ove Pedersen. Første halvlegs højdepunkt kom dermed, da meldingen om AGF's føring i Brøndby blev meddelt over højtalerne, så både spillere og tilskuere fra FC København for alvor kunne lugte en højspændt sæsonafslutning. Fredgaard på pletten Føringsmålet kom da også 15 minutter inde i anden omgang, hvor Zuma igen var på færde - denne gang i højre side, hvorfra han sendte et langt indlæg ind i hovedet på en flyvende Carsten Fredgaard, der efter storsejren over OB havde fået genvalg i startopstillingen fremfor tilbagevendte Morten Bisgaard. Scoringen blev kampens eneste, men den var også alt rigeligt for københavnerne, der for sjette gang ud af forårets syv kampe i Superligaen holdt målet rent mod en temmelig tam midtjysk ulveflok, der i høj grad savnede den skadede topscorer Morten Skoubo. Nærmere mesterskab »Det var en dejlig sejr, for vi har altid haft problemer herovre, men jeg synes, det var helt fortjent, at vi vandt. Vi kommer jo også nærmere og nærmere, hver gang Brøndby sætter point til, men de kan selvfølgelig fortsat selv afgøre det«, lød det efter kampen fra FC Københavns anfører. Som med onsdagens resultater er kommet en del nærmere sit andet mesterskab med klubben.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























