Kvartfinalen i Houstons 400.000 dollar ATP-turnering blev endestationen for Danmarks bedste mandlige tennisspiller Kristian Pless. Natten til lørdag tabte Kristian Pless 3-6, 3-6 til amerikanske André Agassi, men trods nederlaget har den blot 21-årige dansker markeret sig positivt på grusbanerne. Undervejs i kampen måtte han have behandling for krampe i en rygmuskel, men den unge dansker har imponeret i US Men»s Clay Court Championships, der er turneringens officielle navn. Mest overraskende var det, at Pless i turneringens anden runde eliminerede den ottendeseedede amerikaner Jan-Michael Gambill, der med en 30. plads på verdensranglisten er 44 pladser bedre end danskeren. Næste store udfordring er French Open, der spilles i slutningen af maj. I semifinalen i Houston er der lagt op til et brag af en kamp mellem André Agassi og landsmanden Pete Sampras, mens den forsvarende mester, amerikanske Andy Roddick, møder argentinske Guillermo Coria i den anden semifinale.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























