Det danske tennislandshold klarede sig lørdag videre til semifinalerne i Davis Cup-turneringen, da doubleparret Kenneth Carlsen og Patrik Langvardt uden at anstrenge sig bragte Danmark foran med 3-0 mod Moldova på udebane. Parret slog i tre sæt Andrei Gorban og Victor Ribas med cifrene 6-1, 6-0, 6-4 og afgjorde dermed kampen, som Danmarks nye Davis Cup-kaptajn Michael Tauson havde håbet på. Sejren betyder, at tennislandsholdet efter al sandsynlighed møder Norge i semifinalerne, der spilles 12. - 14. juli. »Kenneth og Patrik leverede også varen i doublen, så det er stærkt, også selv om vi må sige, at den moldaviske duo var ret svage. De var ganske enkelt ikke gode nok til at true Kenneth og Patrik«, lød vurderingen fra Michael Tauson. Norge møder på hjemmebane Egypten i denne weekend og er foran 2-0 efter fredagens singler. Får Norge sejren i hus, har Danmark hjemmebane til det skandinaviske opgør. Lykkedes det Egypten at vende kampen og vinde, får Danmark udebane i semifinalen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce