Skandale, mirakel eller hårdt arbejde. For Vejle var det en skandale, i Silkeborg og Århus kalder man det nok et mirakel, og for Lyngbytræner, Hasse Kuhn, var det resultatet af knap et halvt års hårdt arbejde imod alle odds. Måltavlen på Vejle Stadion talte sit eget sprog - uafgjort 2-2. 12 nederlag i træk Efter 12 nederlag i træk tilkæmpede Lyngbys amatører sig søndag deres første point i Superligaen. Lyngby kom foran to gange, og resultatet kan på ingen måde siges at være ufortjent. Hjemmeholdets massive, men febrilske pres i slutfasen, gav de 2.206 tavse vidner i Nørreskoven forhåbning om, at de blot overværede en dårlig amerikansk film, som måtte tage en lykkelig drejning på et tidspunkt. I stedet var slutningen præget af barsk realisme - Vejle ligner nedrykker nummer to efter at have smidt to 'sikre' point. Østjyderne formåede ikke at skabe kampen og blev fældet med det våben, som i sidste runde var lige ved at sikre dem et point i Parken mod FCK. Sammenpakket defensiv En solid, sammenpakket defensiv krydret med kontraløb, sikrede sensationen for Hasse Kuhns undertippede amatører. »Det er en fantastisk oplevelse. Mine ben ryster stadig, og det har de sgu aldrig gjort før«, jublede Lyngbytræneren. Søndagens matchvinder hed Christian Ulrik Hansen. Den 20-årige pædagogmedhjælper nettede begge gange. Første efter 47 minutter via et kontraløb og en halv time senere fulgte han op på et skud, som Vejles keeper Jesper Christiansen ikke fik helt fat i. »Det her har vi ventet på hele foråret - at få et point. Vi er blevet bedre og bedre for hver gang og ærligt talt, så er vi lige så tæt på de tre point som de er. Nu har vi fået blod på tanden. Vi har bevist, at vi kan få point, så vi håber på endnu ét næste gang mod AGF«, sagde Christian Ulrik Hansen. Vejle i chok Stemningen i Vejles omklædningsrum var præget af chok. Vejlenserne havde mange chancer kampen igennem og endda enkelte friløbere, som ikke blev udnyttet. Men bundholdet lukkede ligesom i sidste opgør mod Lyngby to mål ind. Og usikkerheden i den bageste kæde kan ikke kun undskyldes med fraværet af de midterforsvarere, Jan Sønksens og Klaus Eskildsen. Ikke megen fantasi Heller ikke opspillet var præget af megen fantasi. Alt fremadrettet går gennem Alex Nørlund, og det havde Lyngby luret. Vejletræner Frank Petersen så efter kampen tomt ud i luften. »Vores spil var som nat og dag. Fra en flot præstation mod FCK i Parken og så til den diametrale modsætning i dag. Løbet er endnu ikke kørt, vi sætter os bare under pres. Nu må spillerne bare vise, hvad de indeholder«, sagde han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























