Fodbold: Aab tilbage på sporet

Lyt til artiklen

AaB er tilbage på den for klubben livsnødvendige UEFA Cup-plads efter sejr på 2-1 på Aalborg Stadion over Viborg, og efter OB's afklapsning i Brøndby. Med sejren over Viborg fik AaB den bedst tænkelig udgangspositition mod en anden UEFA Cup-bejler, OB, i Odense på søndag. AaB kan blive tvunget til at vinde de to sidste kamp mod OB og FC København for at opnå sæsonens mål,: De skal ud i Europa i næste sæson. Hos nordjyderne er de tre point også det vigtigste, der kan siges om kampen, for endnu engang var spillet ikke godt, men med nederlag i de tre seneste kampe og massiv kritik i alle landets medier, forstår man måske godt, at hjemmeholdet var ved at få gummiben, og at man i anden halvleg, overlod alt til Viborg. Udligning blev annuleret Viborg fik bolden i nettet til udligning få sekunder, før der blev fløjtet af. Der blev dog dømt frispark mod Jimmy Nielsen. En kendelse, Viborg slet ikke var enig med dommer Tonny K. Poulsen i. AaB kom på vinderkurs efter kun fem minutter. Erik Bo Andersen headede et indlæg tilbage, og bolden havnede for fødderne af Peter Tranberg, der resolut flugtede i nettet til 1-0. Det blev 2-0 efter 31 minutter, efter at Thomas Frandsen havde brændt to meget store chancer for gæsterne. Henrik Rasmussen sendte et frispark ind foran mål, og her kom Stefan Bidstrup løbende og headede hårdt i nettet. Viborg fik reduceret midt i anden halvleg til 2-1. Søren Frederiksen headede på overliggeren, og midt for mål kunne Kasper Rynkeby flugte bolden i nettet bag Jimmy Nielsen, der er bragt på bane hos en græsk klub af mellemhandler Karsten Aabrink. Målmand var Aabs bedste Jimmy Nielsen er kontraktfri om et år, så skal AaB gøre sig håb om at tjene penge på ham, er det nu, han skal sælges. Så må man håbe for både ham og AaB, at det ikke går som med de mange andre klubber, han har været sat i forbindelse med - at det heller ikke denne gang bliver til noget. Jimmy Nielsen var dog AaB's bedste med flere store redninger i begge halvlege. Erik Bo alene i front AaB's hårdt pressede træner Peter Rudbæk havde igen valgt at starte med Erik Bo Andersen alene i angrebet. Hvis succes er lig med tre point, så var det succes med den tidligere topscorer alene i front, men hvis succes er lig med godt spil, målchancer og ting, der løfter fodboldspillet op over det, alle andre kan præstere, så var det ikke succes. Erik Bo har ikke scoret i de tre kampe, han er startet inde hos AaB. Mikkel Beck var igen sat på bænken, og det bekom ikke legesvenden fra Lille at starte dér igen. Det tæller dog til Peter Rudbæks forsvar, at de 20 minutter Mikkel Beck, var på banen, var han anonym. Skadede spillere klar mod OB »Vi kom i problemer i anden halvleg, fordi vi måtte tage Michael Silberbauer og Stefan Bidstrup ud med småskader. Der spillede holdet virkelig røv og albuer for at få de tre point hjem til firmaet«, sagde Peter Rudbæk, der dog regnede med, at de begge var klar til 'skæbnekampen' i Odense søndag, ligesom han forventede, at Bård Borgersen var ovre den skade, som har holdt ham ude i et par kampe.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her