Hvide FCK-tshirts dominerer tilskuerrækkerne i Parken under pokalfinalen. Men OB's medbragte fanskare sejrer i kategorierne sang, råb og sans for farver. Fynboernes faner matcher perfekt op mod den knaldblå majhimmel og de spredte hvide småskyer. »En del blev givet af omgivelserne. Kulissen løftede os«, siger OBs træner, Troels Bech, efter kampen. I den bagende forårssol er 28.481 fodboldfans og -pinger mødt op. Direktørerne Østergaard og Brink har selskab af henholdsvis barnebarn og egen baby. Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen medbringer også en lille purk - med ansigtet malet som en kat. Men pausen var mere, end katten kunne klare. I anden halvleg er knurhårene vasket væk til fordel for et plaster over venstre øjenbryn. Farum-borgmesterPeter Brixtofte viser sig først i Parken, da spillerne forlængst er gået i omklædningsrummene. Kulturminister Brian Mikkelsen nyder hele kampen, inden han overrækker pokal og medaljer på plænen. På langsiden modsat eliten sidder tusindvis af FCK-fans og forsøger at hamle op med de fynske gæsters hang til sang. Men præcis som spillerne på banen, taber de opgøret. Allerede midt i første halvleg sejler fynboerne første tur op ad åen. De bliver afbrudt af uddelingen af en advarsel, men i andet forsøg kan de glade OB-fans synge både op og ned uden problemer. Senere kæntrer en mand, hvis comboydress ikke afslører fodboldmæssigt tilhørsforhold. På vej fra række 13 til toilettet, mister han balancen og spilder fadøl ud over det midaldrende par på de yderste pladser. Fruen klapper beroligende sin husbond på låret, da han vil lange til den kuldsejlede øldrikker. Den berusede mand kommer på benene igen og vugger videre gennem rækkerne mod toilettet. Hvid som en FCK'er Sol, slagråb og engagement i kampen får sveden til at drive fra publikum. Efterhånden smider flere og flere OB-fans de blåstribede tshirts og fremviser nøgne maver så hvide, som var de trukket i modstandernes kampuniform. Kristi himmelfartsdag byder som en af årets første på temperaturer, der gør det fristende at lade solen brune kroppen. Over æresgæsternes række er der skygge. Mørkeblå blazer, en lysere blå skjorte og diskret slips er tilsyneladende uniform, når man sidder der. Og hverken de stramt bundne knuder om halsen eller de glatte smil oppe over bliver løsnet op i løbet af Pokalfinalen. Da kampen bliver fløjtet af, henstiller en metallisk stemme i Parkens højttalere til, at ingen løber ind på banen. Det vil forstyrre sejrsceremonien. Tabernes tilhængere vælger i stedet at skynde sig ud fra stadion. Fynboerne bliver hængende og hylder vinderholdet. På pingernes pladser tynder det ud. Direktørerne Østergaard og Brink går begge ned på grønsværen og hilser på spillerne. En midaldrende dame bliver stående i skyggen og vifter ud i luften sin sølvfarvede mobiltelefon. De sidste minutter af kampen har hun ageret sportsreporter via den lille telefon. Nu skal øret i den anden ende høre stemningen i Parken - høre virkeligheden. Kun få OB-fans har stadig stemme og energi til at skråle. Men det betyder ingenting. Alting bliver alligevel overdøvet af Freddie Mercury: 'We are the Champions«. .