0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om EM 2021

Fodbold: Gaver til tippere

Dansk Tipstjeneste disker op med ekstra høje odds og nye spil under VM i fodbold.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dansk Tipstjeneste havde lovet at servere gedigne overraskelser ved fredagens pressemøde om sportsspil under VM. Mødet foregik meget passende i en japansk-koreansk restaurant i det indre København, og smukke anretninger af sushi samt rækker af japansk kirin-øl stod da også klar til servering, da pressen indfandt sig.

Men Tipstjenesten havde helt andre godter med i posen.

Under hele VM bliver tilbagebetalingen på Den Lange hævet fra 80 til 90 procent, og når Danmark spiller kamp, øges tilbagebetalingen på Matchen til 65 procent. Hver dag bliver der mulighed for at spille på en ny Måljagt, der ifølge tipstjenesten giver kanonhøje odds. Sidste målscorer og mere eller mindre pudsige VM-udsagn kan man også satse sine kroner på. I det hele taget er udbuddet af spil under VM større end nogensinde.

»Turneringens spilleperiode er god, fordi sommeren ikke byder på meget andet at spille på. Vores mål er at nå en omsætning på 60 millioner kroner«, siger Søren Nielsen, der markedschef for sportsspil.

Under VM i 1998 og EM i 2000 nåede tipstjenesten en omsætning i samme størrelse. Udfordringen ved dette VM er, at kampene bliver spillet på 'skæve tidspunkter', som Søren Nielsen kalder kl. 8.30 og 11. Normalt drøner spilleglade danskere ned i kiosken med kuponer, indtil det øjeblik dommeren sætter kampen i gang. Men om formiddagen er de fleste på arbejde og har ikke samme mulighed. Derfor vil tipstjenesten gøre en indsats for at lokke kunderne til at satse aftenen inden kampene.

»Man kan jo også altid spille på nettet - selv midt i arbejdstiden«, siger Klaus Lohse, der er markedschef for internetspil.

Danskerne har allerede opdaget fidusen, fortæller han. Siden april har flere end 5000 spillere klikket sig ind på www.tips.dk og registreret sig som brugere.

Under VM kan man spille Måljagt, Matchen og Vinderen Kort/Lang på Dansk Tipstjenestes hjemmeside. I løbet af efteråret vil samtlige tipstjenestens spil blive lagt ud på nettet, afslører Klaus Lohse.

Så vidt gaverne fra Dansk Tipstjeneste til spillende danskere under VM. Efterfølgende blev de japanske delikatesser serveret for det lille presseopbud. Flere foretrak en kop kaffe.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce


Læs mere