I denne weekend optrapper det danske professionelle cykelmandskab CSC Tiscali forberedelserne til Tour de France - først i dagens Classiques des Alpes, fra i morgen med det otte dage lange etapeløb Dauphiné Libéré og for den anden halvdel af kandidaterne til Tour-truppen fra på onsdag med det svenske PostGirot Open. I ingen af disse begivenheder figurerer Tyler Hamilton, der netop er blevet hyldet som nr. 2 i Giro d'Italia, men hans tidligere holdkammerat og nuværende sportsdirektør Johnny Weltz er overbevist om, at amerikaneren er på plads, når Tour-starten går 6. juli i Luxembourg. »Jeg var ude at spise en midlertidig afskedsmiddag med ham i onsdags, inden han tog hjem til USA. Vi bor jo begge i Spanien, og vi har altid haft et tæt forhold, så jeg fornemmer helt klart, hvordan Tyler har det. Lige nu har han behov for en pause, men han er enormt opsat på at gøre det godt også i Tour de France, så for mig hersker der ingen tvivl om, at han er med i Luxembourg, selv om han trækkes med en brækket skulder. Jeg kender ham gennem adskillige år, og han er enestående til at kunne køre sig i form udelukkende ved træning, så det vil han også kunne gøre denne gang«, fortæller Weltz, der skal styre CSC Tiscalis aktiviteter i de forestående franske opgaver, hvor holdets førstemand Laurent Jalabert i Dauphiné Libéré for alvor tager fat igen. »Jeg regner ikke med, at Laurent laver et topresultat i Dauphiné. Men jeg har kunnet mærke på ham, at han er meget optimistisk med hensyn til Touren. Han springer Classique des Alpes i dag over, og det gør desværre også spanieren Carlos Sastre. Han skulle ellers have været vores trumf, men er syg.« I øvrigt gør newzealænderen Julian Dean i weekenden comeback efter en lang skadepause, og det sker ved det jysk-fynske mesterskab i Nordjylland. Siden drager holdets eneste rigtige sprinter videre til PostGirot Open i Sverige. Også EDS-fakta er med i dagens Classique des Alpes, men ikke i det efterfølgende Dauphiné Libéré. I stedet forstætter sportsdirektør Kim Andersens succesrige tropper mod Østrig Rundt fra på mandag og PostGirot Open.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























