For danske EDS-fakta blev lørdagens franske storløb Classique des Alpes fra Chambery til Aix les Bains med seks skrappe Alpe-klatreture undervejs endnu et bevis på, at holdet allerede nu har formatet til at begå sig i den professionelle cykelsports fornemste selskab. Og det er yderst opmuntrende med udsigten til, at kappestrid på højeste niveau bliver reglen snarere end undtagelsen fra næste sæson med det ventede avancement til 1. division og kapitaltilførslen fra den ny hovedsponsor EDS. Botero og Sevilla i fokus Lørdag var det ganske vist de to Kelme-holdkammerater colombianeren Santiago Botero, Tour de France-bjergkonge for to år siden, og spanieren Oscar Sevilla, bedste unge rytter i Touren 2001 som nr. 7 sammenlagt, der stjal billedet, da de kørte over målstregen hånd i hånd med Botero en anelse foran. Dermed indikerede Kelme-duoen klart, at det spanske hold trods store økonomiske problemer er toptrimmet til årets Tour. Jørgen Bo Petersen som nr. 3 EDS-faktas Jørgen Bo Petersen noteredes som nr. 3, da han 1.55 min. senere vandt spurten i en tre-mands gruppe, der desuden bestod af spanieren José Gutierrez (Kelme) og franskmanden David Moncoutié (Cofidis). Og yderligere et lille minut bagude besatte Lennie Kristensen tiendepladsen, mens CSC Tiscalis eneste fuldførende - i alt kom kun 34 gennem strabadserne i det kølige, regnfulde vejr - Nicki Sørensen sluttede som nr. 17 med et minus på 4.41 min. »Jørgen var af sted i et tidligt udbrud sammen med blandt andre Botero, men colombianeren kørte simpelthen for stærkt på stigningerne, så Jørgen besluttede at tage den lidt med ro, hvilket betød, at han fik følgeskab af en snes andre ryttere. På det sidste bjerg angreb først Lennie, og da han blev hentet, kørte Jørgen kontra sammen med blandt andre Sevilla og Moncoutié. Sevilla stak inden toppen alene, men han fangede først Botero 500 m fra mål. Bagved holdt Jørgen, Moncoutié og Gutierrez afstanden til forfølgerne, og jeg er da stolt over, at vi kan lave så flot et resultat i så skrap konkurrence. Både Jørgen og Lennie er rigtigt godt kørende lige nu, og det lover godt for deres indsats i Østrig Rundt, som begynder i morgen. Dér venter også en del skrappe bjerge, og det passer de to vældig fint. Men jeg nærer også store forventninger til holdet, der på onsdag starter i PostGirot Open, for vi står stærkt over en bred front«, konstaterer EDS-faktas sportsdirektør Kim Andersen. Kigger efter forstærkninger Samtidig med at han styrer tropperne på de europæiske landeveje, er Kim Andersen på udkig efter de forstærkninger, som sponsorsamarbejdet med it-virksomheden EDS fra næste sæson åbner mulighed for. »Som det ser ud lige nu, skal vi have omkring seks nye ryttere, og hovedparten af dem bliver nok hollændere og belgiere. Det skyldes, at EDS har store interesser i de lande. Jeg forventer, at vi beholder næsten hele den nuværende trup. Der kan måske blive tale om at skille sig af med 2-3 mand, og jeg regner med, at vi næste år skal have 20 ryttere på lønningslisten«, siger Kim Andersen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce