Som i VM i fodbold er favoritterne i mændenes Wimbledon-turnering faldet før forventet, og fredag blev endnu en højt seedet spiller slået ud. Yevgeny Kafelnikov, der var seedet 5, tabte i 3. runde til Xavier Malisse med cifrene 6-7 (4/7), 5-7, 1-6. De sidste to spillere, der er tilbage blandt de 10 bedst seedede spillere, er således 1. seedede Lleyton Hewitt og det store engelske håb, Tim Henman, seedet 4. En 'gammel' mester tilbage Med de tidligere Wimbledon-vindere Pete Sampras og Andre Agassi ude af årets turnering, er Richard Krajicek, der vandt Wimbledon i 1996, den sidste 'gamle' mester, der er tilbage. Den 30-årige hollænder er netop begyndt at spille igen efter at have været skadet i 20 måneder, men han føler sig hjemme på græs. Krajicek møder Philippoussis Og fredag avancerede han - noget overraskende for ham selv - til 4. runde, da han på Centre Court vandt 7-6 (7/5), 6-4, 6-2 over Paradorn Srichaphan, som forleden slog Andre Agassi hjem til USA. Richard Krajicek møder i fjerde runde Mark Philippoussis, der med en sejr fredag over Nicolas Kiefer har udnyttet sit wildcard godt. Capriati er videre Hos kvinderne spillede 3. seedede Jennifer Capriati sig videre til 4. runde uden de store problemer, da hun slog Daja Bedanova 6-4, 6-2. Jelena Dokic, seedet 7, måtte kæmpe hårdt før 1. sæt var i hus 7-5, mens 2. sæt blev vundet 6-2. Serena Williams, der er seedet 2 og ligger til en finale mod sin søster Venus, havde problemer mod den 31-årige belgier Els Callens. Men Serena Williams vandt det spændende opgør 7-6 (7/5), 7-6 (7/2).
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne vinder Senatet
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce