Efter langvarige og uafklarede uoverensstemmelser mellem Danmarks Cykle Union og Bo Hamburger i kølvandet på den famøse dopingkontrol i april sidste år synes et møde lørdag i forbindelse med DM at bane vej for en opblødning i forholdet. Den konkrete baggrund var en sag, som truede med at udelukke Hamburger fra start søndag. Den drejer sig om en regning på 3.000 schweizerfranc for den B-prøve, der blev foretaget ved laboratoriet i Lausanne. Udgifterne ved en sådan ekstra analyse skal afholdes af den implicerede rytter, men da Hamburger og hans advokat ikke var tilfreds med det arbejde, som laboratoriet havde udført, nægtede de en overgang at betale. »Det problem er imidlertid nu løst. Vi lagde i første omgang pengene ud, men skrev til Bo, at det er hans pligt at betale, samt at han skal erklære sig villig til at gøre det inden DM, hvis han vil have mulighed for at stille op. Det har han på lørdagens møde erklæret sig indforstået med, så der er ingen hindring for, at han kan starte«, siger DCU's formand, Peder Pedersen. »Jeg synes, vi fik en god snak også om andre emner, og inden vi gik fra hinanden enedes vi om at holde dialogen ved lige. For stadig verserer sagen om Bos udelukkelse fra landsholdet. Den er indbragt for ordensudvalget, men uanset udfaldet aftalte vi at drøfte det, når der foreligger en afgørelse. Vi fik også forklaret Bo, at det ikke er os, men Den Internationale Cykelunion, UCI, som kræver, at han søger licens i sit bopælsland, hvilket i dette tilfælde er Belgien. Det medfører en udgift for ham på omkring 50.000 kr., og han havde åbenbart fået opfattelsen af, at det er os, der har fremkaldt denne situation. Den er imidlertid udelukkende opstået på UCI's initiativ, fordi det i forbindelse med Giro d'Italia konstateredes, at han kører på dansk licens, selv om han er udenlandsdansker. Så den misforståelse fik vi da ryddet af vejen«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce