Tysk cykelsports supernavn, Jan Ullrich, er fundet positiv for amfetamin under ophold på en genoptræningsklinik. Det koster sandsynligvis den tyske superstjerne en længere karantæne. Efter langvarige knæskadeproblemer og den opsigtsvækkende og stærkt medieomtalte spirituskørsel 1. maj i Freiburg, synes Tour de France-vinderen fra 1997 nu at skulle involveres i endnu en særdeles uheldig affære, som meget vel kan vise sig at få fatale konsekvenser for Team Deutsche Telekoms fremtid. Har ikke kørt løb siden januar Jan Ullrich har ikke kørt cykelløb siden januar og havde heller ikke udsigt til at skulle gøre det mere i år på grund af en knæskade. Men selv om 28-årige Ullrich sandsynligvis under alle omstændigheder først ville genoptage aktiviteterne næste sæson belæres han nu grundigt om, at det heller ikke i en stille periode er tilladt at beskæftige sig med stimulanser, der er opført på de internationale idrætsorganisationers liste over forbudte stoffer. Ifølge det tyske dagblad Frankfurter Allgemeinen og bureauet Deutsche Presse-Agentur er det lige netop, hvad han har gjort. Testet under genoptræning For mens det tyske nationalidol befandt sig på en genoptræningsklinik i Bad Wiessee ved Tergernsee - han forlod den først i lørdags efter to ugers ophold - for at genoptræne sit knæ efter en operation, fik han uanmeldt besøg af den tyske antidopingkommission. Endnu foreligger ingen officielle meddelelser om analyse-udfaldet af den prøve, der blev foretaget, men de tyske medier fastslog onsdag med henvisning til sikre kilder, at der er fundet spor af amfetamin. Sportsdirektør bekræfter positiv test Team telekoms sportsdirektør Walter Godefroot bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at der foreligger en positiv dopingtest af Jan Ullrich. Ingen med tilknytning til Telekom-mandskabet ønskede onsdag at udtale sig om, hvilke konsekvenser denne meget penible sag kan få for stjernen og cykelmandskabet. Sponsor-kontrakt udløber snart Det er imidlertid en kendsgerning, at Telekom har markeret sig stærkt i kampen mod doping og taget voldsomt afstand fra uvæsnet. Ligeledes at Ullrich sammen med Erik Zabel er koncernens bannerførere på cykelfronten, så den positive prøve kan meget vel føre til det negative facit, at Telekom trækker sig tilbage fra cykelsporten med udgangen af 2003, når den aktuelle kontrakt udløber.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen