Den nye storklub i dansk basketball, som bliver til ved en fusion mellem Værløse/Farum og Herlev/BMS, satser på solid succes fra første sæson. Målsætningen i Danmark er danske mesterskaber for både mænd og kvinder, og til efteråret skal den endnu unavngivede klub deltage i europæiske ligaer med begge hold. Mændene træder ind i en nordeuropæisk liga i stedet for det udvalgte hold 'Magic Great Danes'. På højeste niveau »Danmark er i øjeblikket med på højeste niveau, og hvis vi hopper på vognen nu, får vi en fri plads i en slags basketballens Champions League i stedet for at starte fire rækker længere nede. Det vil sige, at vi får ørerne i maskinen, uanset hvordan vi forstærker os, men det er det bedste for os at træde ind nu«, siger direktør Kim Mikkelsen. Han regner med at få at vide sidst på måneden, hvilke hold hans fusionsklub skal spille mod. Klubben har i øjeblikket arbejdsnavnet 'Basketballselskabet København'. Spillerne er allerede begyndt på den fysiske træning op til sæsonen, selvom klubben formentlig først om en måneds tid bliver officielt godkendt af Danmarks Basketball- Forbund. Vil gavne dansk basket Til den tid er klubbens navn også fundet via en konkurrence på internettet. Kim Mikkelsen regner med, at den nye storklub vil gavne i dansk basket og have fint styr på økonomien. »Folk kan bedst lide vindere, så jeg vil tro, vi genererer flere sponsorer og tilskuere til den hjemlige liga«, siger direktøren med et smil. Klubbens mænd vil som udgangspunkt have hjemmebane på Farum Arena, mens kvindernes base bliver Herlev-hallerne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand