I 1884 vandt Maud Watson Wimbledon efter at have vundet finalen over sin søster Lilian Watson. Lørdag oplever den traditionsrige græsturnering sit andet søstermøde i en finale, når 1. seedede Venus og 2. seedede Serena Williams står over for hinanden på den 80 år gamle Center Court. Der var ingen grus - eller græs - i maskineriet, da de to tennisspillere vandt deres semifinaler torsdag. Venus Williams, der er forsvarende mester, vandt 6-3, 6-2 over Justine Henin i en gentagelse af sidste års finale. Dengang vandt den lille belgiske fighter et enkelt sæt, men torsdag kom hun aldrig i nærheden. »Hun var for stærk, og for god. Hun lavede ikke mange fejltagelser. Hun lod mig ikke spille. Hun var så aggressiv, så kraftfuld, så hvad skulle jeg gøre«, spurgte Justine Henin uden at få svar. Serena sejrede over Amelie Serena Williams besejrede i sin kvartfinale Amelie Mauresmo 6-2, 6-1. »Hun spillede bare rigtig godt, for godt, og jeg kunne ikke gøre noget. Jeg prøvede nogle få ting, men jeg kunne bare ikke gøre noget«, sagde franske Mauresmo. De to taberes udtalelser beskriver meget godt situationen i toppen af international kvindetennis lige nu. Total Williamsk dominans Venus og Serena Williams dominerer. De mødtes i finalen i sidste års US Open - med Venus som vinder - de mødtes i finalen i dette års French Open - med Serena som vinder - og nu mødes de til deres tredje finale i en Grand Slam-turnering. På verdensranglisten indtager de 1. og 2. pladsen. 10. juni kravlede Venus op på den øverste plads med sin lillesøster lige efter, men gårsdagens resultater betød, at de to spillere nu har byttet plads, så Serena er verdens bedste spiller. »Det har været et mål for mig. Det føles dejligt, og jeg har virkelig arbejdet hårdt. På tidspunkter i mit liv gik tingene ned ad bakke tennismæssigt. Jeg spillede ikke meget, jeg havde mange skader. Specielt i starten af året så det ikke lyst ud, men jeg besluttede bare at kæmpe, og så vendte situationen bare for mig«, lød det torsdag fra Serena Williams. Hun vil hellere stå med Wimbledon-trofæet lørdag end 1. pladsen på verdensranglisten. For den ville måske alligevel komme, som hun sagde torsdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























