Der er varmt nede i det hul i jorden, hvor Schwimm- und Sprunghalle rummer de europæiske mesterskaber i svømning. 28 grader på førstedagen, fortalte det digitale termometer i det ene hjørne, 29 grader ved starten af andet finaleafsnit tirsdag. Endnu en verdensrekord, sat af svenskeren Anna-Karin Kammerling i 50 meter butterfly, samt europarekorder af Sven Theloke, der forbedrede sin egen fire år gamle i 100 meter rygcrawl, og finnen Jare Hard, der overgik svenskeren Lars Frölander, skabte en fortættet stemning og fik temperaturen til at stige yderligere i den halvunderjordiske svømmehal. Imponerende højt niveau Rekordfarten har også sendte danskerne hurtigt frem og tilbage mellem de to bassinvægge, men selv usædvanligt store forbedringer er kommet til at stå lidt i skyggen af det imponerende høje niveau, der foreløbig er blevet budt på ved stævnet. Således var Louise Ørnstedt i finalen i 200 meter rygcrawl over et sekund hurtigere end sin egen rekord fra semifinalen, men 2.11,94 min. rakte kun til den utaknemmelig fjerdeplads - 35 hundrededele af et sekund fra bronzemedaljen. »Det er der bare ingen grund til at ærgre sig over, når jeg har forbedret mig så meget«, konstaterede Louise Ørnstedt om rekordløbet, der indeholdt forbedringer på samtlige 50 metere undervejs i forhold til seminalen. Dermed besejrede Louise Ørnstedt for første gang i karrieren rumæneren Diana Mocanu, der er regerende olympisk og verdensmester, og skabte yderligere forventninger forud for den halve distance, hvor hun torsdag- fredag skal forsvare sin bronzemedalje fra det seneste EM. »Selv om jeg har opprioriteret 200-meteren, så ser det jo lovende ud«, er den forsigtigt optimistiske vurdering fra Louise Ørnstedt. Det store mål Lige som den unge fynbo havde Majken Thorup svært ved at ærgre sig over, at en dansk rekord ikke rakte til mere end den 10.-plads, der blev placeringen i semifinalen i 100 meter brystsvømning, for det var netop rekorden, en af dansk svømnings klassiske, der længe har været det store mål for Majken Thorup. »Jeg tror aldrig jeg selv har set Susanne Nielsson, men jeg var også kun lige fyldt 1 år, da hun satte sin rekord«, smiler Majken Thorup med tanke på, at hun endelig har overgået 1980'ernes danske svømmedronning, hvis tid på 1.11,16 min. i 1980 gav en overraskende bronzemedalje ved OL. Personlig forbedring på et sekund Med en personlig forbedring på nøjagtig et sekund lyder Majken Thorups rekord nu på 1.10,33 min. og dermed har nu for ottende år i træk rykket sit niveau betragteligt. Kan det blive ved? »Det tror jeg på. Ragnar (træner Gudmundsson, red.) er god til hele tiden at finde på nye ting at arbejde med. En videooptagelse fra semifinalen i går viste nogle fejl, som kunne rettes«, påpeger Majken Thorup, hvis bedste disciplin faktisk er den halve distance, som hun skal prøve kræfter med i morgen og eventuelt fredag. Derimod bliver dagens finaler uden dansk deltagelse. Jacob Carstensen skuffede fælt i sit indledende heat i 200 meter medley, hvor han var tre sekunder fra den danske rekord, han havde sat næsen op efter. Mette Jacobsen var meget tæt på sin forventede formåen, men i 100 meter fri rakte det ikke til videre avancement. Optimistisk debut I gårsdagens sidste finale fik Julie Hjorth-Hansen en optimistisk EM-debut som førsteturen i 4x200 meter fri, hvor der efter en afmelding var direkte finale for de otte tilbageværende hold. Julie Hjorth-Hansen lå i hvert fald i spidsen for feltet de første 150 meter, men hun skiftede som nummer seks, og selv om Eva Zachariassen på andenturen stod for den bedste danske præstation, var Danmark aldrig længere fremme end en femteplads, inden det endte med en placering som nummer seks.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























