Chris Christoffersens karriere fortsætter i Italien. Efter seks års optrædener på high school- og college-mandskaber i USA har den 2,18 m høje basketballcenter fra Bornholm nu tegnet en toårig kontrakt med den italienske Serie A-klub Scavolini Pesaro. Dermed står det klart, at 22-årige Chris ikke vil være til rådighed for den nye danske fusionsklub BF København, der ellers - som beskrevet i Politiken i går - havde den høje dansker på ønskelisten over nye spillere til den kommende sæson. Christoffersen selv var ikke i tvivl, da beslutningen skulle tages: »Jeg var bekendt med BF Københavns interesse, og en græsk klub var også inde i billedet, men det italienske tilbud var mest attraktivt for mig. Jeg får en god løn i Scavolini, basketballniveauet i Italien er højt, og jeg vil fortsat få gode muligheder for at gøre opmærksom på mig selv over for de amerikanske klubber«, forklarer Chris i mobiltelefonen fra USA. Intakt NBA-drøm Dermed afslører han, at NBA-drømmen stadig er intakt, selvom den i første omgang glippede, da ingen af de 29 amerikanske prof-klubber udvalgte ham i NBA-draften 26. juni. Siden hen fik Chris en ekstra NBA-mulighed, men her var uheldet ude efter den unge bornholmer: »I begyndelsen af juli prøvetrænede jeg med Atlanta Hawks fra NBA-ligaen, men forstuvede desværre min ankel og kunne derfor ikke rejse med Hawks til en træningsturnering i Boston«. Nr. 6 sidste år Nu må Chris Christoffersen tålmodigt vente på, at chancen for en prof-kontrakt i USA igen byder sig. I mellemtiden kan han udvikle sin basketballkunnen på det højeste europæiske niveau i Italiens Serie A-liga. Støvlelandet råder over nogle af kontinentets skrappeste og mest kapitalstærke basketballklubber, anført af Bologna-holdene Kinder og Skipper samt Benetton Treviso. I den forgangne sæson høstede Christoffersens nye klub, Scavolini fra byen Pesaro på østkysten en respektabel sjetteplads i Serie A med 23 sejre og 13 nederlag. Der er træningsstart for Chris og hans nye holdkammerater i Pesaro torsdag 15. august.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce