Med en ændret termin åbner der sig nye perspektiver for sæsonens danske topscorer af verdensranglistepoint Lars Michaelsen, når den professionelle cykelsports World Cup efter godt tre måneders pause i dag fortsætter med HEW Cyclassics Cup i Hamburg. »Det er aldrig lykkedes mig at opnå et godt resultat i det tyske løb, selv om det egentlig skulle ligge ganske godt til mig. Jeg tror, det skyldes, at det hidtil er afviklet dagen efter finalen i Post Danmark Rundt, så det nok har knebet lidt med både friskhed og motivation. Derfor er jeg spændt på at se, hvordan det går i dag. Jeg synes, jeg er kommet godt i gang efter en kort pause oven på de danske mesterskaber, og i Hamburg er det min plan at køre lidt mere afventende, end jeg plejer, så der virkelig er overskud til finalen«, fortæller Lars Michaelsen, der ligger nr. 18 i World Cuppen efter at have scoret point i både Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Topform midt i næste måned »Overordnet stiler jeg mod at ramme topformen midt i september, og så håber jeg på, den holder sig sæsonen ud. Jeg regner nemlig med, at jeg vil have mulighed for at gøre mig gældende ved VM, der køres 13. oktober i Zolder. Men jeg drømmer da også om at kunne snuppe en etapesejr i Post Danmark Rundt, selv om jeg udmærket er klar over, at enkeltstarten gør det umuligt for mig at komme helt frem i den samlede stilling«, siger Lars Michaelsen, der hos Team Coast har selskab af Frank Høj. Samtlige fører-ryttere med Søndagens World Cup-arrangement har deltagelse af de tre førende i den samlede stilling Johan Museeuw (Domo Farm Frites), Paolo Bettini (Mapei) og Peter van Petegem (Lotto). De har alle netop vist glimrende takter i det belgiske etapeløb Tour de la Region Wallone - Bettini ved at føre fra start til mål, Museeuw og van Petegem med hver en sejr undervejs - og der hersker ingen tvivl om, at trioen har øjnene kraftigt rettet mod den endelige triumf. Jalabert forrest for Tiscali CSC Tiscalis tropper føres an af Tour de France-bjergkongen Laurent Jalabert, mens Jimmi Madsen er eneste dansker. Med er også hollænderen Tristan Hoffman, som er holdets bedste sammenlagt på en 23.-plads. Sidste år kom en gruppe på ca. 40 ryttere samlet til mål, efter at Telekom havde neutraliseret diverse udbrudsforsøg, og Erik Zabel sikrede en hjemmebanegevinst ved at henvise Erik Dekker (Rabobank) og Romans Vainsteins (Domo Farm Frites) til de følgende pladser. Det var også de tre, der sluttede sæsonen øverst i World Cup-hierarkiet med Dekker som nr. 1 foran Zabel. Satser Telekom på en tilsvarende taktik i dag, risikerer det tyske mandskab at bane vejen for Zabels overmand i Touren, australieren Robbie McEwen (Lotto), der må anses for at være et varmt bud på succes i Hamburg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























