»Det er da ærgerligt, at Jan vil stoppe med atletik, for han har aldrig været bedre, og det endda uden at være helt i orden fysisk. Men vores sportschef Karsten Munkvad har talt med ham om det, og det ser ud til at være definitivt. Det skal nu ikke afholde mig fra også at opfordre ham til at tænke over det en ekstra gang«. Dansk Atletik Forbunds cheftræner Lars Nielsens kommentar til den rutinerede hammerkaster Jan Bieleckis sidste indsats ved et internationalt mesterskab for Danmark. Flot indsats Og det var en flot indsats. Dansk rekord med kastet 76,82 meter og kun en lille meter fra en finaleplads i en kvalifikation med det højeste niveau nogensinde ved et stort mesterskab. Sidste mand inde i finalen blev finnen Olli-Pekka Karjalainen med 77,78. På denne måde fik Sparta-kasteren vist god moral efter at have kikset ved flere af de store begivenheder. 'Jeg er lidt sur' »Jeg synes, at resultatet er i orden, det er jo en ny personlig rekord, men alligevel er jeg lidt sur. De fjernede sgu den hammer, de brugte i første kvalifikationsgruppe, og den var ellers lidt længere end vores. Det kunne have givet mig lidt ekstra længde. Og så er det ærgerligt med fiberskaden i låret, der stadig giver mig problemer. Men en rekord er jo en rar måde at slutte af på«, er Jan Bieleckis kommentar til sit farvel til disciplinen, der bl.a. har indbragt ham 10 danske titler. Han tager formentlig DM med, men vil ellers efter planen skifte til bobslæde fra midten af oktober og håber på vinter-OL 2006.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























