CSC Tiscali satser nu så stærkt på at engagere Oscar Freire, at alle andre kontraktaktiviteter er stillet i bero. ☺Bjarne Riis & Co kæmper fortsat med at tilvejebringe de nødvendige sponsormidler til den kommende sæson, hvor foreløbig kun CSC fortsætter. Lige nu og her betyder de uafklarede økonomiske forhold, at 10 af de 25 ryttere, som står på lønningslisten i år, ikke aner, hvordan deres situation ser ud i 2003. Riis vil ikke sætte tidsfrist For efter den seneste tids mange kontraktforlængelser og erhvervelsen af den italienske veteran Andrea Tafi (Mapei) har Bjarne Riis nu valgt udelukkende at koncentrere sig om det eventuelle engagement af den regerende verdensmester, Oscar Freire. I internationale cykelsportskredse anses det efterhånden for noget nær en kendsgerning, at Freire næste sæson stiller op i CSC Tiscalis farver. På flere internet-hjemmesider er Riis endda citeret for at have udtalt, at han regner med at blive enig med Freire inden for den nærmeste uge, men over for Politiken erklærer cykelbossen, at han ikke kender noget til en sådan tidsfrist. »Vi er meget interesserede i Freire, og sportsdirektør Johnny Weltz er jævnligt i kontakt med ham. Inden for de seneste dage er det imidlertid ikke indtruffet en udvikling, som gør mig mere eller mindre sikker på, at vi får ham på holdet. Hvordan meldingerne om, at en aftale skulle være meget nært forestående, er fremkommet, kan jeg ikke sige, for jeg aner ikke, hvor de stammer fra«. »Til gengæld er han den eneste, vi netop nu har inde i billedet som det, man kan kalde afløser for Laurent Jalabert. Freire er efter min mening den ideelle rytter til at gå ind og overtage franskmandens plads, og jeg håber, at der er fundet en afgørelse på sagen inden starten på Vuelta a Espana 7. september. Det er den tidsramme, jeg lige nu forestiller mig«, fastslår Bjarne Riis. En dyr rytter »Lykkes det os at få Freire, er sagen den ganske enkle, at vi i øjeblikket ikke har penge til flere ryttere. Jeg tror fuldt og fast på, at det lykkes os at finde en sponsorpartner til CSC, men indtil det kan fastslås som en kendsgerning, kan vi ikke foretage os mere. Jeg kan jo ikke bare engagere folk uden at have den nødvendige økonomiske baggrund. Så lige nu tæller næste års trup kun 15 mand plus eventuelt altså Freire.« Det anslås, at Freire koster lige omkring 7,5 millioner kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























