På forhånd var der ikke mindst fra pressens side lagt op til en kamp mellem det offensive danske fodboldspil og den defensive norske maskinfodbold, men da EM-kampen i Oslo først kom i gang, var det nordmændene og ikke Morten Olsens spillere, der tog initiativet i kampen. Alligevel sluttede den danske landstræner med en af de mest ærgerlige følelser, da John Carew på fjerde minuts overtid forvandlede 2-1 til Danmark til uafgjort 2-2. 'Utroligt bittert' »Vi tabte to point heroppe. Det er der ingen tvivl om, og det er utrolig bittert. Selvfølgelig lagde de et klart pres fra start, men sådan vil det ofte være, når de konstant smider lange bolde op på vores banehalvdel, hvor der vil komme løse chancer«, lød det fra en meget skuffet Morten Olsen. Som afløser for den skadede forsvarsdirigent René Henriksen var landstrænerens valg faldet på Steven Lustü, der normalt optræder i den bedste norske række for Oslo-klubben Lyn. Problemer i midteraksen Den hurtige stopper fik dermed sin syvende optræden i rødt og hvidt - og den tredje fra start. Fra første minut var der imidlertid problemer i samarbejdet mellem Lustü og Martin Laursen. Kommunikationen haltede og i flere tilfælde kom de to danske midterforsvarere op i samme hovedstødsduel, så der ikke var opbakning til returbolden. Ros fra Olsen Specielt indtil Jon Dahl Tomassons føringsmål i midten af første halvleg var der derfor panik i de bagerste rækker, men Morten Olsen roste alligevel sine to centrale forsvarere. »Jeg synes, de gør det godt. På visse tidspunkter kommer vi til at spille for meget på deres præmisser. De bliver båret frem af deres fans, og på et tidspunkt i anden halvleg følte jeg, at vi måtte få mere kontrol på midtbanen, så derfor satte jeg Claus Jensen ind i stedet for Jesper Grønkjær. Derefter synes jeg, at vi havde utroligt godt fat i dem og kontrollerede kampen«, sagde landstræneren. Udover Claus Jensen kunne landstræneren sagtens have sendt en del flere roser efter to-måls skytten Jon Dahl Tomasson og specielt Niclas Jensen. Niclas Jensen var strålende Allerede under VM fik backen fra Manchester City vist sig som den rigtige afløser for Jan Heintze som venstrekanten i defensiven, men mod nordmændene var Niclas Jensen faktisk også Danmarks mest kreative spiller i opspillet. Hvor den norske taktik sandsynligvis var lagt an på at stække de danske fløje og Ebbe Sand, var det i stedet den noget aparte duo bestående Niclas Jensen og Jon Dahl Tomasson, der med to fremragende mål i var få sekunder fra at skaffe tre point på Ullevaal. 'En bitter pille' »Det må ikke ske, at de scorer på tre minutters overtid. Jeg tror, der er frispark til os, men under alle omstændigheder må vi ikke give det væk. Tre point heroppe havde været fantastisk, et enkelt er en bitter pille, men vi må videre, og et point på udebane kan godt bruges«, lød det fra Jon Dahl Tomasson.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























