De to amerikanske veteraner, André Agassi og Pete Sampras, har sendt alle de unge hjem før tiden i årets US Open. Sent lørdag aften besejrede 32-årige Agassi den over ti år yngre australier, Lleyton Hewitt, i en formidabel fire-sæts kamp, og tidligere på dagen vandt 31-årige Sampras i tre sæt over hollænderen Sjeng Schalken, og dermed har årets finale fået et umiskendeligt halvfemseragtigt præg. Kampen mellem sjetteseedede Agassi og topseedede Hewitt fik adskillige gange tilskuerne på Flushing Meadows til kamme over i det ekstatiske. Hewitt åbner bedst Spillet var hurtigt og teknisk, med knaldhårde baglinje-slag fra både for- og baghåndsiden i alle tænkelige og - ind imellem - utænkelige hjørner af banen. Hewitt åbnede bedst og tog en 3-0 føring i første sæt, men Agassi kæmpede sig tilbage og vandt sættet 6-4. Andet sæt var lige - men Agassi virkede en anelse mere agressiv end Hewitt, der til gengæld syntes at kunne løbe alt op. Dobbeltfejl på sætbold Agassi brød Hewitts serv og havde sætbold ved stillingen 6-5 - men servede dobbeltfejl. Og bedst som det herefter lå til, at Hewitt ville vikle sig ud af Agassis greb, spillede Agassi atter til og på stregerne og vandt tiebreak'et 7-5. Hewitt rejser sig I tredje sæt var Agassi foran 4-1 og lignede en vinder. Men Hewitt gav sig ikke, han udlignede amerikanerens føring og vandt siden tie-break'et klart. Hewitt havde genfundet troen på sejr, og den gamle Agassi lignede efter tre hårde sæt en mand, der var på vej til at tabe højde. Men i fjerde sæt fortsatte de spetakulære scenerier, og Agassi brød Hewitts serv tidligt i sættet. Og da han doblede breaket til 5-2, måtte Hewitt give efterfølgende fortabt på den fjerde matchbold. Sampras i tre sæt Agassi sejrscifre var 6-4, 7-6 (7-5), 6-7 (1-7), 6-2, mens Sampras møder op til finalen natten til mandag med noget friskere ben. Sampras slog i en småkedelig kamp hollænderen Schalken 7-6 (8-6), 7-6 (7-4), 6-2. Den 31-årige Sampras har vundet Grand Slam-turneringen i New York fire gange og været i de to seneste finaler, men står uden sejr i 33 turneringer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce