Ikke siden VM-slutrunden i 1978, hvor det mandlige danske håndboldlandshold fik en af sine mange smertefulde fjerdepladser, har holdet haft hjemmebane i en stor mesterskabsturnering. Men nu, da landsholdet med Torben Winther som cheftræner har opnået medaljesucces og billetsælgende styrke, vil Dansk Håndbold Forbund prøve at sikre holdet en hjemmebanefordel i 2006. Tilbage i januar kunne Politiken fortælle, at håndboldforbundet havde i sinde at søge værtsskabet for EM-slutrunden i 2006, en turnering med 16 hold - og torsdag kunne formand Søren Høg Thomsen så oplyse, at tanke bliver til handling. Hård konkurrence Konkurrencen er imidlertid hård, idet der traditionelt er mange ansøgere til mændenes slutrunder, men til Danmarks fordel tæller, at det for det første er mange år siden, man sidst har haft et værtsskab for mænd, og at Dansk Håndbold Forbund for det andet altid har udvist beredvillighed, når det har knebet med at finde kvalificerede arrangører til kvindernes slutrunder. Danmark har siden 1987 på kvindesiden arrangeret et U-VM, et B-VM, en A- VM-pulje og et fuldt EM - og det sidste gentages i december i år. 2005 ligger til Rusland DHF kunne have søgt mændenes VM-slutrunde i 2005, men en slutrunde med 24 hold anser forbundet for at være for stor og dyr - og i øvrigt er slutrunden på det nærmeste allerede stemplet Rusland, selvom tildelingen officielt først vil finde sted i november på det internationale forbund IHF's kongres i Skt. Petersborg. Og det er netop denne by, russerne har tænkt sig som værtsby for hele slutrunden. Svære modstandere Det danske landsholds første store opgave i sæsonen bliver den svensk-arrangerede World Cup. Turneringen, der spilles i det vestlige Sverige, har deltagelse af otte mandskaber, der fordeles i to grupper - og Danmark er havnet i A-gruppen med Sverige, Frankrig og Egypten. B-gruppen består af Rusland, Island, Tyskland og Jugoslavien. Turneringen afvikles fra 29. oktober til 3. november, og det danske landshold skal spille sine kampe i Trelleborg og Malmö med afsluttende placeringskampe i Göteborg. I den første uge i januar skal det danske landshold deltage i den såkaldte Nations Cup, der arrangeres og betales af det europæiske håndboldforbund EHF. Turneringen skulle egentlig have været afviklet i Hamburg, men tyskerne har trukket sig - nu bliver Beograd i Jugoslavien ny værtsby, og de fire deltagende hold er Jugoslavien, Frankrig, Sverige og Danmark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var ikke pacifist. Men hans tekster bærer et pacifistisk budskab
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























