Den kinesiske tilmeldingsblanket er altid ventet med spænding blandt arrangørerne af de internationale grand prix-begivenheder i badminton. Stormagtens repræsentation lægger af indlysende årsager det sportslige niveau for enhver turnering, hvorfor det kan konstateres, at Farum Arena i overgangen fra oktober til november lægger baner til absolut verdensklasse i håndteringen af ketsjer og fjerbold. Tilmeldinger fra verdens bedste Øjeblikkets nummer et og to på verdensranglisten i herresingle, Bao Chunlai og Lin Dan, har meldt deres ankomst, og de to teenagere får følgeskab af All England-mesteren Chen Hong. Indimellem kan der herske en vis usikkerhed om de kinesiske tilmeldinger i international sammenhæng, men denne gang skulle den være god nok. »Det er jo tydeligt, at kineserne samtidig holder nogle af deres bedste tilbage - Xia Xuanze for eksempel - så jeg ser ingen grund til at tvivle på, at det virkelig er de tre topnavne, der kommer«, siger informationschef i Danmarks Badminton Forbund, Torben Lollike. Rigeligt at se til for Camilla Martin Damesinglerne Zhou Mi og Zhang Ning, også nr. et og to i verden, er blandt de spillere, der spares for rejsen til Danmark og konkurrenternes iagttagelser. Camilla Martin får alligevel rigeligt at se til: verdensmester Gong Ruina fører an i den kinesiske kvindedelegation til Realkredit Danmark Open og får følgeskab af Dai Yun og Xie Xingfang fra ranglistens Top Ti samt yderligere et par singlespillere. Semifinalister i USA De danske forberedelserne til turneringen i Farum foregår foreløbig i træningslokalerne bortset fra Peter Gades og Peter Rasmussens deltagelse i US Open, hvor de begge ubesværet er nået til semifinalen og møder henholdsvis den urangerede kvalifikationsspiller Mike Beres fra Canada og Colin Haughton fra England. Det betyder helt indlysende, at Gentofte stiller op uden Peter Gade i dagens holdkamp mod Hvidovre, der på den baggrund selvsagt styrke sin favoritværdighed. »Uden Peter Gade må de ikke være i nærheden af at true os«, siger Hvidovres spillende træner Jesper Larsen, der igen har sine ny engelske spillere Nathan Robertson og Gail Emms til rådighed. Stærke spillere »De er ikke bare stærke spillere på allerhøjeste internationale niveau, men også utroligt gode til at arbejde hårdt til både forbunds- og klubtræningen. Det kommer alle til gode«, siger den doublespillende Hvidovre-træning, der indtil videre står uden fast makker efter bruddet med Jim Laugesen, som han kan stå overfor i dagens holdkamp. »Men senest mandag bør der være en form for afklaring«, mener Jesper Larsen. Han har stadig Kastrup-Magleby som klar favorit til DM-guldet for hold, men peger på, at skader hos favoritterne kan ændre billedet. KMB må i hvert fald undvære knæskadede Jane Bramsen og formentlig også singlespilleren Joachim Fischer i udekampen mod Greve. Møde mellem Horsens og Lillerød Team Århus har rykket sin hjemmekamp mod Odense en uge, da doubleparret Jesper Thomsen og Tommy Sørensen først skal hjem fra US Open, hvor de tabte i kvartfinalen. Den tredje og sidste kamp på dagens program i elitedivisionen er derfor mødet mellem Horsens og Lillerød. »Har de deres tre kinesiske spillere med, bliver det svært. Uden dem er de vel til at tale med«, siger doublespilleren Michael Lamp, der var med til at sikre den ret overraskende Lillerød-sejr over Greve i første runde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























