Amtsformændene i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) er enige med deres formand Søren Møller: DGI skal ikke lægges sammen med Danmarks Idræts-Forbund (DIF). To helt forskellige holdninger Politiken talte mandag med en række af de 24 formænd, der sidder i spidsen for organisationens amtsforeninger, og herfra lød det enstemmigt, at DGI og DIF er for forskellige til en fusion. »De to organisationer bygger på to helt forskellige holdninger, og det er en styrke, at der er valgmuligheder«, siger formanden for DGI Sønderjylland, Jørgen James-Olsen og suppleres af sin kollega fra DGI i Roskilde Amt, Keld Nielsen. »En sammenlægning er en hammer dårlig idé. Der er stor forskel på for eksempel en fodboldkamp under SBU (Sjællands Boldspil-Union under DBU og dermed DIF, red.) og under DGI. Det er de samme regler, men miljøet og stemningen omkring banen er anderledes i DGI, hvor det er sjældent, at trænernes og forældrenes forventninger er skruet op«, siger Keld Nielsen. De aktive ved ikke, hvilke forening de er medlem af Det er dog ingen hemmelighed, at de færreste aktive ved, hvilken organisation de er medlem af. Til det siger Jørgen James-Olsen: »Vi gør endnu ikke vores arbejde godt nok. Vi er ikke tydelige nok med vores budskab over for lokalforeningerne. Vi skal være mere synlige«, siger Jørgen James-Olsen, og han får opbakning fra andre amtsformænd. Poul Sloth fra DGI Vendsyssel erkender, at DGI måske ikke er så gode til at vise sit logo frem, når der arrangeres stævner. Og det er et problem, siger DGI Svendborgs formand, Gitte Madsen, hvis de aktive ikke ved, hvad de to organisationer hver især står for. »Det er problem, hvis folk ikke kan se forskel, så har begge organisationer et problem, og der ligger en kæmpe opgave i at synliggøre os«, siger Gitte Madsen. DGI frygter det folkelige går tabt Ligesom DGI's formand Søren Møller er de fleste amtsformænd bange for, at det folkelige, som DGI står for, vil gå tabt i en fusion. »I en sammenlægning skal der ske en prioritering, og noget vil blive nedprioriteret«, siger Jonna Madsen fra Vejle Amt. DGI-formanden frygter, at det vil gå ud over det, hun kalder for kulturelle værdier og nævner uddannelse af lokale foreningsledere som et eksempel. »Det er en satsning, vi laver, som ikke kan aflæses i turneringer, men som er en langsigtet satsning«, siger Jonna Madsen. »I øjeblikket kan foreningerne vælge niveau i forhold til det, de har børn til. I én organisation vil det kun være de stærke, der får lov til at dyrke idræt, og det er jo ikke særlig klogt i øjeblikket, hvor børn bliver tykkere og tykkere«, siger Keld Nielsen. »I DGI kan de gumpetunge også få lov at spille, så det vil være synd, hvis ikke DGI's øjne ser på idrætten. Og vi ser, hvordan Brian Mikkelsen (kulturminister, red.) går på tv og siger, at vi skal have flere medaljer - midlerne vil gå i den retning«, mener Ejner S. Larsen fra DGI Himmerland. Gitte Madsen er bange for, at ungdomsarbejdet vil være præget af elitearbejde i en enhedsorganisation. Hun stoler ikke på, at den folkelige idræt og eliten vil få lige stor opmærksomhed. Som en af de få er Jørgen James-Olsen ikke nervøs for, at det folkelige vil blive kvalt, men han mener, at det er sundt med konkurrencen mellem de to organisationer. »Det er inspirerende at have en konkurrent. Vi er mere oppe på mærkerne, vi bliver ikke dovne og læner os tilbage. Og hvis vi ser på de lande, der har en enhedsorganisation, så er der ingen udvikling«, mener han.