Timingen er perfekt forud for dagens danske grandprix på Vojens Speedway Center. Efter flere års dødvande har de danske speedway- kørere nu fundet bid. I august vandt landsholdet VM-sølv for hold, og holdkaptajnen Nicki Pedersen hentede sin første grandprix-sejr for 14 dage siden i det europæiske grandprix i Chorzów i Polen. Nicki kæmper indædt Der er dog stadigvæk et stykke vej til toppen. Australierne Ryan Sullivan og Jason Crump giver den fuld gas for at undgå, at svenskeren Tony Rickardsson sikrer sig VM-titlen inden årets sidste grandprix i Sydney. Nicki Pedersen kæmper derimod indædt for at sikre sig en plads blandt verdens ti bedste kørere. Lige nu er han på en 12. plads og inden de sidste to afdelinger en del point efter Billy Hamills tiendeplads, der udløser sidste billet til næste års VM-serie. Med Nicki Pedersens seneste bedrifter ligger det i kortene, at han gennem et wildcard sikrer sig endnu en sæson i det fornemme selskab, men den danske fighter vil selv redde placeringen i land. Kørte maksimumpoints ind Siden sejren i Polen har han kørt suverænt. Både i søndags i Polen for Zielona Gora og onsdag aften for sin engelske klub Pool kørte Nicki Pedersen maksimumpoint ind. I England præsterede han i et enkelt heat - trods en 30-meters straf - at overhale alle konkurrenter. Alligevel er målsætningen ikke en sejr foran det danske publikum. »Jeg kører efter at komme i semifinalen. Det er der, at pointene rykker for alvor. Men derfra kan alt jo ske. Først på dagen kan man mærke, om sejren er inden for rækkevidde. Alle vil give den gas i Vojens«, siger han. Troede ikke han var god nok For blot et år siden overvejede Nicki Pedersen, om talentet rakte til den fineste speedwayklasse. »Helt ærligt troede jeg ikke, at jeg var god nok. Jeg ydede altid 100 procent, jeg brugte sved og tårer på at køre mine point hjem, men jeg var ikke med helt i top. Jeg vidste ikke, om det var min kørestil, der var forkert. Den er svær at lave om«, siger det danske speedway-håb. I stedet kontaktede Nicki Pedersen alverdens tunere. Han betalte et stort sekscifret beløb for at få tunet sin motorer, og det gav succes. »Jeg håbede på at få en afklaring - var det mig, der var noget galt med. Nu er jeg glad, for jeg ved, at jeg er god. Jeg har nået en milepæl med min grandprix-sejr, men jeg går ikke i stå. Jeg skal videre«, siger Nicki Pedersen. De ti toptunede motorer står klar til brug. Nu har Nicki Pedersen motorer, der passer til både vejr- og baneforhold. Sammen med et vægttab på fem kilo er det opskriften på succes. Den succes, der kan føre til en hjemmesejr på den bane, som danske kørere gennem årtier har domineret. Seneste hjemmesejr var i 1998. Navnet var Hans Nielsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























