Ryder Cup er en stor begivenhed, ikke mindst i tv-sammenhæng, men ikke alle er lige bekendt med vigtigheden af den store golfturnering. 5-jern, foursome, 3-wood, 2 under, 1 up og 2 i mente. Efterårsluften er tyk af golfudtryk, og det er der vel egentlig ikke noget at sige til, når man sidder lige i hjertet af en golfturnering, der betegnes som den tredjestørste sportslige mediebegivenhed, den 34. Ryder Cup. En mediebegivenhed Bid fast i det: mediebegivenhed. Ikke idrætsstævne eller sportsbegivenhed. Denne forskel er genstand for store analyser og fortolkninger, men i bund og grund handler det om, at golf er en fantastisk velegnet sportsgren, når det handler om at formidle fortættet tv-spænding. I de forgangne tre dage, fredag, lørdag, søndag, har TV3 på sine sportskanaler således sendt 32 timers direkte tv fra hjertet af England. Den satsning var på det nærmeste påkrævet, for annoncørerne har stået i så lang en kø for at reklamere i forbindelse med Ryder Cup, at de økonomisk indbringende pauser i kommentatorparret Henrik Knudsens og Leif Nyholms maratonopgave blev fyldt ud med lethed. Vigtig for den folkelige interesse Nok har tv stor magt, men bestemme den folkelige interesse kan mediet trods alt ikke. De mange tv-billeder kan naturligvis medvirke til at promovere og forstærke tendenser, og ingen tvivl om, at de seneste års massive tv-dækning nationalt og internationalt har betydet meget for sportens massive fremgang, men interessen for det fascinerende simple og alligevel meget svære spil har naturligvis været til stede hele tiden, ikke mindst i Storbritannien. Til Ryder Cup sikres den intense tv-dækning af 124 kameraer, der skal sørge for direkte tv-billeder til 42 lande, og en sådan satsning sker naturligvis ikke uden garanti for høje procenttal i de omkring 600 mill. hjem, der er det potentielle seergrundlag. Stort tilskuertal Men også ude i virkeligheden er interessen dokumenteret. Det siger et samlet tilskuertal på golfanlægget The Belfry i denne uge på over 150.000 noget om. 35.000 tilskuere på matchdagene er måske ikke så imponerende i sammenligning med så mange andre store sportsbegivenheder, men til forskel fra de stillesiddende tilskuere på et fodboldstadion eller til et Formel 1-løb, er det en mobil opgave at følge en golfmatch, der udspiller sig over en 6,5 km lang bane. Det gør en myriade af mennesker, udstyret med korrekt golftilskuerudstyr, god etikette og små gyldne Ryder Cup-radioer, hvor de kan følge de direkte reportager fra de mange slag, de ikke selv kan se. Men måske kommer de blot til at lægge øre til et illusionsnummer svarende til det, jeg oplevede den aldrende engelske radioreporter udføre under golfturneringen Deutsche Bank Open tidligere i år. Med klar og hørbar stemme meddelte han studiet derhjemme, at nu var Colin Montgomerie og Tiger Woods klar til at afslutte deres omspil, men da han skulle speake begivenhederne, slog han over i et hviskende toneleje for ikke at forstyrre de dybt koncentrerede spillere. Det havde nu ikke gjort nogen forskel, for han sad og pressede sin gammeldags udseende mikrofon tæt op til munden foran en tv-skærm i et hjørne af presseteltet - mange hundrede meter fra banen, hvor begivenhederne udspillede sig. Ingen interesse lokalt Nogle af tilskuerne har betalt 200 pund (2.400 kroner) for at se golf. En enkelt træningsdag kostede det 30 pund (360 kroner), og skulle der været overskud til mere, kan de gå i boderne og købe en officiel Ryder Cup-T-shirt til yderligere 30 pund. Som nævnt er interessen og intensiteten naturligvis stor, når man bevæger sig midt i begivenhedernes centrum, men man behøver altså ikke bevæge sig langt uden for inderkredsen, før Ryder Cup-magien tager af. Den lokale Birmingham Post var i dagene op til turneringen på jagt efter Ryder Cup-stemning i centrum af Englands næststørste by - uden det store held. Godt nok troede reporteren, at han løb ind i en golfrelateret happening, da han så et stort torv være fyldt med balloner i den blå farve, der kendetegner Europa. Det viste sig at være et udslag af forudtagethed, for det var i virkeligheden et reklamefremstød for Ryanair, der promoverede billige flyrejser til Malaga. På gaden lykkedes det også at finde et par stykker, der troede, Ryder Cup var en fodboldturnering, og den samme mangel på indsigt i golfens værdigrundlag er jeg da stødt på derhjemme inden afrejsen, så på den konto er Ryder Cup netop en mediebegivenhed mere end en interessant sportskamp. Alle kender Tiger Woods Til gengæld ved alle hvem Tiger Woods er, så da de to hold dagen inden starten blev præsenteret side om side med deres koner og kærester, havde fotograferne travlt, og på en stor del af selv de gennemført seriøse engelske aviser var Tiger Woods og hans svenske kæreste, Elin Nordegren, det bærende billede på forsiden. Elin Nordegren er tidligere barnepige hos den svenske golfspiller Jesper Parnevik, der efter foursome lørdag formiddag var den eneste af de 24 Ryder Cup-spillere, der endnu ikke havde været i aktion. Forklaringen på det kunne ses fredag eftermiddag på puttinggreenen ud for det hotel, der huser hele den talstærke Ryder Cup-familie. Mens det europæiske hold spillede, trænede Parnevik intenst den puttning, der totalt har svigtet ham den seneste tid. I øvrigt i selskab med landsmændene Pierre Fulke og Niclas Fasth, der heller ikke havde fået plads på holdet denne eftermiddag. Parneviks problemer er et godt eksempel på, hvor komplekst spillet med køller og bold er, men måske skal man alligevel være en af de mange, der taler om golf med indforstået kendermine, for at se det morsomme i en historie fra en ny golfbog. Det er den tidligere verdensrekordholder i brystsvømning Knud Gleie, der på underholdende vis har beskrevet sine første brydetag med golfsporten. Han var træt af at høre på omgangskredsens evige golfsnak og besluttede sig for i hemmelighed at lære spillet, så han med ét kunne gå ud og besejre alle vennerne. I bestræbelserne på det var han sammen med sin kone på et intensivt begynderkursus sammen med blandt andre et andet ægtepar. På andendagen dukkede konen fra dette andet par op alene og blev derfor spurgt, om manden ikke skulle være med i dag. »Nej, han lærte det i går«, lød hendes svar - som i hvert fald vækker overbærende smil blandt de indviede golfkendere.